Der skal et helt konkret bud på, hvad det vil koste at få bygget et produktionskøkken på det kommende sygehus, mener Susanne Due Kristensen fra Socialdemokratiet. Illustration: Herzog & de Meuron - Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Der skal et helt konkret bud på, hvad det vil koste at få bygget et produktionskøkken på det kommende sygehus, mener Susanne Due Kristensen fra Socialdemokratiet. Illustration: Herzog & de Meuron - Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Hvad koster et produktionskøkken på Nordsjællands kommende sygehus?"

Af Susanne Due Kristensen ,
medlem af Region Hovedstaden
(S), medlem af den politiske
følgegruppe for Nyt Hospital
Nordsjælland, Uvelse Have 2

At forestille sig et Nyt Hospital Nordsjælland (NHN) uden et produktionskøkken er svært. Derfor er Socialdemokraterne i Region Hovedstaden også indstillet på at ”vende alle sten” for at muliggøre, at et sådan køkken kan etableres.

Vi er derfor rigtigt glade for, at der på den politiske følgegruppes sidste møde d. 29. august kunne skabes enighed om, at følgegruppen nu vil have et helt konkret bud på, hvad det vil koste at få bygget et produktionskøkken i dagens mønt. Vi har brug for, at gætværk omsættes til viden, så vi ved, hvad prisforskellen reelt er i forhold til det planlagte modtagekøkken.

Fik du læst: Pernille mistede sin lillebror i togulykke

For ikke at forsinke hospitalsbyggeriet yderligere vil vi gerne have en option (mulighed) med i udbudsmaterialet, som sikrer, at vi kan vælge at udskifte modtagerkøkkenet med et produktionskøkken senere i processen. Det forventer vi, Regionsrådet er enige i, når tiltaget forelægges i september.

Vi har fået nej fra sundhedsministeren til at sende regionale kroner ind i byggeriet, så vi må ”op på hesten” igen, og afsøge andre muligheder.

At skære yderligere på antallet af sengepladser er ikke realistisk.

Men når differencen mellem et produktionskøkken og et modtagekøkken skal vurderes, så er der også andre ting som skal medtænkes. Fx vil det koste 5-10 mio. kr. at ombygge køkkenet på enten Herlev eller Rigshospitalet for at kunne levere mad til NHN.

Psykiatrisk sygehus får i dag mad fra Nordsjællands hospital, så dem skal der også findes en løsning for.

Ud over dette bliver der udgifter til transport med alt hvad det inkluderer af chauffører, lastbiler, øget forurening m.m., ligesom arbejdspladser og økologiske madleverandører til Nordsjællands hospital kan komme i klemme.

Så vi socialdemokrater vil fortsat arbejde målrettet for, at Nyt Hospital Nordsjælland også får et produktionskøkken, ligesom Region Hovedstadens øvrige supersygehuse.

Publiceret: 31. August 2017 07:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt