Klaus Markussen
Klaus Markussen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvad er vigtigt for dig?

Klaus Markussen (V)
borgmesterkandidat
Frederiksværksgade 51
3400 Hillerød

Det har Venstres kandidater og organisation talt med flere hundrede borgere om, siden vi startede forberedelserne til kommunalvalget. Nu nærmer valget sig, og jeg vil kort ridse Venstres vigtigste politiske pejlemærker op.

Venstre er garant for en sund og fremtidsparat økonomi. Det betyder investeringer, der sikrer fremtiden. Økonomi er vigtig, men fire centrale pejlemærker vil være afgørende for den retning, jeg gerne vil lede vores kommune i.

Du som borger skal forvente at være i centrum i den politik, der bliver ført. Vores politik tager udgangspunkt i, at du er eksperten i dit eget liv. Politikken vil derfor blive præget af muligheder for frit valg. Det, synes jeg, er vigtigt, for det understøtter, at du og din familie får den bedst mulige service, og at ethvert kommunalt tiltag tilrettelægges efter, hvad du mener, er god service.

Venstre vil gennemføre reformer, som gør os rigere, reformer der styrker borgerinddragelse og reformer, der giver flere en chance på arbejdsmarkedet. Alle økonomiske ressourcer, der frigives ved vores reformer bliver målrettet kvalitetsløft på kommunale kerneopgaver og lavere skatter og afgifter.

Vores kommune skal ledes politisk professionelt og ordentligt, så der er styr på såvel økonomi, som måden beslutninger træffes på. Og så kommunens service altid bliver udført til den rigtige pris, uanset om de udføres af kommunen selv eller af andre.

Du kan forvente, at vi vil føre en langt mere aktiv erhvervspolitik, med det formål at skabe flere private arbejdspladser. Byrådets beslutninger skal vurderes på om de bidrager positivt til at styrke vores og lokale virksomheders konkurrenceevne. Der skal være langt mere handling, og byrådet skal tage opgaven på sig med at skabe rammer, der sikrer trivslen af vores lokale virksomheder, så de kan skabe flere lokale arbejdspladser.

Publiceret: 02. Oktober 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten