SF frygter, at et aflastninscenter på erhvervstrekanten kan udsulte bymidten.
SF frygter, at et aflastninscenter på erhvervstrekanten kan udsulte bymidten.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hillerød... first

Af Michael Liesk, byrådskandidat
for SF Hillerød og murerarbejds-
mand, Humlehaven 16

Skal der gå Trump ”America first” i Hillerød Kommunes strategi og plan for detailhandelen? Nej – vel.

SF Hillerød vil ikke umiddelbart nikke ja til kommunens oplæg og udviklingsplaner for detailhandel ved Frejasvej og aflastningscenteret tæt ved erhvervstrekanten. Vi ønsker ikke yderligere konkurrence, der i sidste ende kan medføre yderligere butiksdød i bykernen. Vi ønsker ikke kvantitet, men kvalitet i handelen og i udviklingen af vores bymidte.

Det er vel ikke en naturlov, at Hillerød skal være ”handelscentrum” med deraf øget trafik og støj til stor gene for byens borgere?

En ny planlov er på trapperne, og den vil i høj grad liberalisere mulighederne for udlægning af områder til øget detailhandel i et sådant omfang, at det bliver alles kamp mod alle i at få andel i de mest attraktive varemærker. Dette medfører uden tvivl store detailhandelscentre med mega boksbutikker, der stort set forhandler alt, som kan få katastrofale konsekvenser for butikkerne i bykernerne.

Vi ser da gerne, at vores bymidte udvikles og gøres til reel bykerne med shopping, cafèer, resturanter - et sted med liv og mulighed for forskellige kulturelle tiltag for byens foreninger.

Desværre har vi her i byen dårlige erfaringer med først at række en investor lillefingeren. Man kan vel konstantere, at store dele af hånden røg med i forhold til bebyggelsen på Møllebrogrunde. Derfor kan vi frygte, at blandt andet et aflastningscenter kunne udvikle sig til et reelt shoppingcenter.

SF Hillerød så gerne, at omegnskommunerne kunne indlede en dialog med henblik på at fordele ”handelsmulighederne” lige og således samtidig kunne tage hensyn til udvikling i både landdistrikterne og de enkelte byer generelt.

Publiceret: 17. Marts 2017 05:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere