Torben Kjær vil fraråde enhver at søge bolig i Hillerød, hvis de selv eller deres barn har et handicap. Arkivfoto: John Jessen Hansen
Torben Kjær vil fraråde enhver at søge bolig i Hillerød, hvis de selv eller deres barn har et handicap. Arkivfoto: John Jessen Hansen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Handicappede diskrimineres i Hillerød"

Af Torben Kjær,
Regionsrådsmedlem for
Enhedslisten, Frederiksværksgade
49, Hillerød

Efter FN's handicapkonvention har alle ret til at udleve sine menneskerettigheder på lige fod med andre og ret til støtte til, at det kan lade sig gøre. Ingen har forventet, at det ville ske hurtigt. Men når Hillerød Kommune fratager borgere med handicap de rettigheder og muligheder, vi trods alt har, er det brud på menneskerettighederne.

Det gælder for eksempel manglende ledsagelse, nedlæggelse af lydavisen, fjernelse af lydsignaler i farlige kryds, månedslang ventetid på simple hjælpemidler og senest, at kommunen vil fratage støtten til Levuk.

Når man fratager udviklingshæmmede ledsagelse og støtte til at deltage i aktiviteter, som andre har mulighed for, fratager man ikke kun deltagelse i de konkrete aktiviteter. Man fratager muligheden for deltagelse i enhver aktivitet, da personerne uden støtte ikke bare kan vælge at deltage i noget andet.

Kan politikerne forestille sig at være begrænset til eget hjem, måske gå en tur og besøge et værested, som ikke siger dem noget? Næppe! Men det er, hvad man byder udviklingshæmmede og andre med handicap.

Forholdene i Hillerød Kommune er blevet så ringe, at jeg fraråder enhver at søge bolig her, hvis de selv har eller har et barn med handicap. Men det er måske det, politikerne ønsker?

Publiceret: 09. August 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere