Vind middag for fire til Spisestedet Leonora

Fik du læst

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér    Del

Af Louise Colding Sørensen, medlem af Børne- og Familieudvalget (S), Frederiksværksgade 50, Hillerød og Peter Frederiksen, medlem af Børne- og Familieudvalget (V), Skolelodden 14, Uvelse: Mange har en fast mening om, hvor mange elever, der bør være i klasserne i folkeskolen. Muligvis ud fra en idé om, at lave klassekvotienter automatisk giver eleverne den bedste skolegang. Vi mener debatten bør nuanceres.Vi har begge børn på en folkeskole, hvor der er mellem 40 og 50 børn i klasserne. Eleverne spreder sig aldersmæssigt over fire årgange, og undervisningen foregår i flere, sammenhængende lokaler med flere lærere og pædagoger på én gang. Eleverne møder mellem kl. 8 og 8.30. De finder deres kasse med bøger, og sætter sig stille og roligt til at lave det aftalte morgenarbejde, med mulighed for vejledning fra en lærer. Det bruges den første times tid tilhver dag. Det betyder, at lektier ikke er et dagligt problem. Herefter fortsætter undervisningen til ud på eftermiddagen med en høj grad af differentiering. Eleven bruger den bog eller det it-program, som passer til elevens faglige niveau, og får hjælp fra de voksne. Alle har forskellige bøger, hvilket er naturligt, når man også har forskellig alder og forskelligt fagligt niveau i de forskellige fag. Elevens præstationer sammenlignes ikke med andre på nøjagtigt samme alder, men elevens præstationer og fremskridt måles i forhold til eleven selv. Denne form for undervisningsikrer i høj grad, at alle børn mødes og udfordres, der hvor de er, og børnene ligestilles i deres forskellighed. Lærere og pædagoger har stor fokus på tydelig klasserumsledelse og anerkendende pædagogik, hvilket man straks fornemmer, når man kommer på skolen.Vores børns skole får ikke flere midler end andre skoler. Tildelingen af lærerressourcer sker efter samme målestok som alle andre skoler. Men organiseringen af hverdagen er anderledes.Der er mange børn i klasserne på vores børns skole – det er en del af konceptet. Derfor bliver vi overraskede, når det alene er antallet af elever i klassen, der bliver skoledebattens omdrejningspunkt. Vi vil hellere tale om indhold, nye metoder, pædagogik og ikke mindst mål for vores børns hverdag i skolen. Hvilke faglige og menneskelige kompetencer skal vores børn have? Hvilket miljø skal vores børn vokse op i? Hvordan sørger vi for, at alle elever bliver dygtige, og at de dygtige elever bliver endnu dygtigere og ikke går i stå? Hvordan sørger vi for, at elever der har det svært, finder deres styrker, og opmuntres til at fortsætte? Og frem for alt er vi nysgerrige efter at finde ud af hvad der virker, og virker bedst; er det motiverede lærere med tydelige roller i forhold til børnene, er det klassens størrelse, er det pædagogikken og organiseringen af undervisningen? Er der modstrid mellem fokus på fagligheden og udviklingen af børnenes personlige og sociale kompetencer – eller kan det sagtens lade sig gøre at få både i pose og i sæk?Det er vores påstand, at undervisningsformen på vores børns skole kan inspirere alle skoler. Vi er så heldige, at vi har dygtige og engagerede lærere og pædagoger her i Hillerød. Det har vi begge kunnet både høre og mærke under den gode proces med at udvikle den nye skolepolitik. Vi ved, at der sker megen udvikling på Hillerøds skoler i øjeblikket, og håber at dette læserbrev kan være en inspiration til forældrene om at bakke op om de nye vinde, der blæser over Hillerøds skoler netop nu.

Publiceret: 14. Februar 2012 16:00

Fik du læst

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - i Hillerød og omegn