Torvet blev gjort færdigt i 1996, mener Asger Berg fra Hillerød Lokalhistoriske Forening.
Torvet blev gjort færdigt i 1996, mener Asger Berg fra Hillerød Lokalhistoriske Forening.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Fantasifulde torveforslag er overflødige"

Af Asger Berg, Hillerød Lokalhistoriske Forening, S. Kierkegaardsvej 1

Torvegruppen har mange fantasifulde forslag til at ombygge Torvet – helt overflødigt. Vores smukke torv, med postkortudblikket mod slottet, har i over 100 år fungeret godt. Aldrig har der været så meget liv, udeservering, caféliv, børn og voksne ved iskiosken og søbredden og menneskemylder ved byfester som i juni i år.

For 20 år siden var Torvet grundlæggende færdigt. Den 14. september 1996, da kommunen havde gennemført de fleste af intentionerne i Bykerneplanen 1975-90 og Kommuneplanen 1989-2001, modtog kommunen Hillerød Lokalhistoriske Forenings ærespris for det smukt gennemførte projekt med ny brostensbelægning, beplantning, belysning mv. Øvre og nedre torv var igen én stor sammenhængende plads, primært forbeholdt fodgængerne ligesom gågaderne og søstien. Ned til søen var der skabt en vellykket sammenhæng. Bag projektet stod landskabsarkitekt, professor Sven-Ingvar Andersson og landskabsarkitekt Henrik Pøhlsgaard.

Læs også: DEBAT: SF: "Byen er meget andet og mere end Torvet"

I motiveringstalen fremhævede byens tidligere byplanarkitekt, professor Vibeke Dalgas, følgende: ”Den store vindskæve flade er respekteret og ført helt ned til søen. Brolægningen går fra hus til hus, så hele fladen hænger sammen. Udsigten mod søen og slottet er sikret med Torvets skrå vægge som rammer om ”billedet”. Søstien og Torvet er forbundet på en enkel og elegant måde. Torv, vandflade og slot glider sammen til en meget smuk helhed. Slotsbyen er stadig Slotsby”.

Det gælder stadig. Og Torvets lette hældning har ikke hindret torvehandel, loppemarkeder, parader, gademusik, festdage med omrejsende tivoli osv.

Hillerød Lokalhistoriske Forening siger lodret nej tak til forslag om at bebygge nedre torv med vandrette plateauer med trapper til brostensbelægningen, amfiteater, terrasser, glasmure, kaskader, bålpladser og andre permanente konstruktioner. Hvorfor er forslagsstillerne bange for den store åbne plads?

Mobile enheder, indsat efter behov, er derimod en god idé. Fx boder eller en scene, hvis der skal være optræden. Julemøllen på Øvre Torv er et eksempel. Er det noget for gruppen bag kræmmermarkedet?

Asger Berg. Arkivfoto
Asger Berg. Arkivfoto

Publiceret: 06. September 2017 17:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere