Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Fælles p-løsning med lidt god vilje?

Af Søren Kristensen
Spættevej 9, Ny Hammersholt
Kandidat til Byrådet for Socialdemokratiet

Det ser ud til, at det altid er muligt at finde en parkeringsplads i Hillerød. Det viser kommunens optælling, og det er jo godt. Men spørgsmålet er, om vi som billister, kunder, medarbejdere og handlende med mere altid finder det nemt og ligetil?

Mon vi kan blive nogenlunde enige om fælles takster og regler for parkering på tværs af de mange ejere, som har forskellige økonomiske incitamenter? Ja, det vil jeg mene, med det kræver fælles vilje og mod til at mødes om nogle kraftige kompromisser:

Kommunen skal bidrage med de offentligt ejede P-pladser. Men de fleste parkeringspladser er privatejede, og for nogle ejere er den primære forretning parkering. For andre er parkering støtte for butikken. Derfor skal vi have kommunen, ejerne og Hillerød Shopping med på en fælles parkeringsløsning. Et godt sted at tale om det, er i det nye Hillerød Byforum, hvor alle parter er med om bordet. I dag bidrager medlemmer af Hillerød Shopping til billigere parkering ved at refundere fx den første times afgift. Det kan måske veksles til at første timers parkering bliver gratis for alle.

Hvad skal der så til? Ja, vi kan overveje at indføre en pendlerrabat for dem, som arbejder i bymidten. Måske en fast en månedlig betaling på fx 200-400 kr. Tilsvarende kunne beboere i området tilbydes et beboer-abonnement på samme størrelse, hvis de ikke selv har parkering.

Vi skal have brugervenlig parkering - ja tak til ens takster. Det kræver måske et fællesejet driftselskab, Hillerød Parkering, som administrerer licenser, betalings-App, system til genkendelse af nummerplader, fælles P-vagter o.s.v. Vi skal naturligvis have aktive P-tavler. Samtidig fjernes alle bomme.

Da P-husene ligger centralt og tilbyder overdækket parkering kan dette betyder en højere belægningsgrad; omsætningen stiger, mens brugerne får billigere parkering. Pendlere får parkere tættere på bymidten.

Publiceret: 31. Marts 2017 10:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Hillerød Posten
Seneste
Hillerød Posten
Mest læste
Hillerød Posten
112