Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Et spørgsmål om forbrænding

Af Michael Liesk,
murerarbejdsmand, Humlehaven
16 , Hillerød

Jeg går ud fra, at gruppeformanden for tomandsgruppen (Fælleslisten) og formand for teknik og miljø Tue Tortzen (Enhedslisten) i et indlæg om Vestforbrændingens bestyrelsesgoder svarer på mit spørgsmål, som blev bragt i et debatindlæg i Frederiksborg Amts avis.

Her spurgte jeg ind til, om borgmesteren eller bestyrelsesmedlem Tue Tortzen har været vidne til eller deltaget i ”forbrugsfesten” i Vestforbrændingen på baggrund af bilag som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af.

Hvad Vestforbrændingen er og laver og deres store arbejde for genbrug og miljøet, er jeg godt klar over, men det er ikke nogen undskyldning for det, som det handler om: frådseri med skatteborgernes penge.

Selv statsrevisorerne har kritiserede de forhold, der har fundet sted. Her lægger man samtidig op til en større kontrol med de fælleskommunale virksomheder, men det har KL indtil videre afvist.

Noget tyder på at det kunne være nødvendigt. Alle kan sige fra, hvis de er vidne til udlandsrejser med ægtefæller, dyre restaurantbesøg og alle former for gaver og overskrider grænsen for, hvad der er rimeligt.

Publiceret: 29. Marts 2017 21:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere