Borgerne skal sikres mod heftig lastbilstrafik, mener V-kandidat. Arkivfoto
Borgerne skal sikres mod heftig lastbilstrafik, mener V-kandidat. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Erhvervsvenlig kommune med borgervenligt erhverv

Janna Espenhain
byrådskandidat(V)
Hammersholt byvej 1, Hillerød

Hillerød skal være en erhvervsvenlig kommune. Det er der ingen tvivl om.

Det er attraktivt at have arbejdspladser i kommunen. Det skaber liv, og hvem kunne ikke godt tænke sig at cykle på arbejde på 10-15 minutter?

Men vi skal også sikre, at det erhverv, der kommer til kommunen, er borgervenligt. Det skal være muligt at bo her i kommunen uden frygt for, at der pludselig ligger en larmende og støvende fabrik i ens baghave, og at den lille villa- eller landevej, børnene cykler i skole på, bliver omdannet til et inferno af lastbiler på alt for lidt plads.

Det er ikke blevet sikret godt nok ind til nu. Vi har ind til flere skrækeksempler på tung industri ude af kontrol rundt omkring i kommunen og endda nogen på vej!

Det skal stoppes nu og skal ikke ske igen. Erhvervsvenlig kommune med borgervenligt erhverv!

Publiceret: 01. Oktober 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten