Carsten Hartmann Andersen er forundret over Mette Thiesens udmeldinger om at lukke grænserne.
Carsten Hartmann Andersen er forundret over Mette Thiesens udmeldinger om at lukke grænserne.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Er det virkelig konservativ politik?

Af Carsten Hartmann Andersen,
Sophienborg Alle 2 D, 3-13,
Hillerød

Som såkaldt politisk interesseret og aktiv af varierende styrke har jeg blandt mange andre mødt adskillige progressive medlemmer af Det Konservative Folkeparti.

Holdningsmæssigt undertiden med devergens, men alligevel med respekt og tillid som basis for konstruktivt samarbejde.

Derfor blev jeg særdeles forundret, da jeg læste Mette Thiesens udtalelser forleden. Er det virkelig konservativ politik, i henhold til jeres kerneværdier? I så fald kan jeg frygte de videre perspektiver, både for den enkelte, såvel som i bredere forstand.

Hvad er formålet og konsekvenserne ved at ville en politik, hvor løsningen skal være grænselukning, og tilbagesendelse af alle dem, der ikke lige passer ind i vores mere eller mindre konforme livsanskuelser? Er det angsten, vreden og uvidenheden mod det fremmede, hvor mennesker er flygtet fra barbariske tilstande i Helvedes forgård, hvor kampen for lokal overlevelse er illusorisk, og flugt reelt er den eneste mulighed, der skal være Mette Thiesens eneste løsningsforslag?

Jeg er til stadighed overbevist om, at hvis vi udviser tro, håb, kærlighed i form af reel handling, både her til lands, men mest af alt i nærområderne, så kan vi komme bæredygtige skridt videre, selvom det kræver, vi ofrer noget af vores “luksus”, kulturforståelse, og meget andet.

God medvind, Mette Thiesen.

Publiceret: 06. Juni 2017 19:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere