Vi skal blive klogere på den måde, vi driver kommunen, skriver Peter Frederiksen.
Vi skal blive klogere på den måde, vi driver kommunen, skriver Peter Frederiksen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: En ansvarlig økonomisk politik

Af Peter Frederiksen, gruppeformand, medlem af Økonomiudvalget (Venstre)
Skoleodden 14, Uvelse

En ansvarlig økonomisk politik er det solide fundament, som skal sikre, at Hillerød Kommune igen kan forbedre servicen på de borgernære områder.

Vi bliver ikke rigere i vores kommune, hvis vi blot fordeler fra det ene område til det andet. Vi bliver rigere og får råd til mere, hvis vi løser opgaverne bedre eller skaber nye indtægter. Ganske simpelt.

I forhold til en bedre opgaveløsning, så skal vi blive klogere på den måde, vi driver kommunen. Venstre vil gennemføre halvårlige kortlægninger, som skal vise, om kommunen er effektivt drevet i forhold til de kommuner, som gør det bedst. Vi vil se på, om vi bruger for mange penge på administration og ledelse.

Vi vil se på, om vi bruger for meget på eksterne konsulenter, eller om vi måske selv skal ansætte eksperter. Vi skal hele tiden undersøge, om vi betaler den rigtige pris for de ydelser, vi har lagt ud til private, eller om vi selv kan drive dele af kommunen mere effektivt.

Det er ikke afgørende for Venstre, om opgaven løses i kommunen eller ved en privat leverandør. Det vigtige er, om vi betaler den rigtige pris for den kvalitet, vi ønsker. Det skylder vi borgene i Hillerød Kommune.

Publiceret: 14. November 2017 04:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød