DF stiller forslag om, at et produktionskøkken kan bygges som et offentligt-privat partnerskab i det kommende hospital.
DF stiller forslag om, at et produktionskøkken kan bygges som et offentligt-privat partnerskab i det kommende hospital.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: DF-forslag om køkken på supersygehus

Af Marlene Harpsøe,

folketingsmedlem, valgt i

Hillerødkredsen (DF)

Regeringen har nu tre gange sagt nej til, at Region Hovedstaden kan udvide deres investeringsramme for det kommende supersygehus i Hillerød. Det var ellers den tilladelse, der ville kunne bane vejen for et produktionskøkken på det nye sygehus.

Appetitlig og frisklavet mad er essentielt for, at patienterne kan få det bedre, da mange – især ældre medicinske patienter – er underernærede, når de indlægges. At fragte maden fra Herlev Hospital er ikke den rigtige løsning, da menuen dermed ikke er fleksibel og i mindre grad kan planlægges efter den enkeltes behov.

Selvom regeringen siger nej, har vi i Dansk Folkeparti ikke givet op. Vi har fundet en anden løsning. Derfor stiller Dansk Folkeparti i Regionsrådet nu et forslag om at undersøge muligheden for at bygge et produktionskøkken som et offentligt-privat partnerskab.

I Region Midtjylland har man etableret et nyt psykiatrisk center, som et offentligt-privat partnerskab ved det kommende universitetshospital i Aarhus. I Dansk Folkeparti ønsker vi, at man finder en lignende løsning for produktionskøkkenet ved det kommende supersygehus i Hillerød, da det er meget vigtigt med ordentlig mad til patienterne. Vi håber, at et flertal i Regionsrådet vil tage velvilligt imod vores forslag.

Publiceret: 04. April 2017 19:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere