Jørgen Suhr, der er nyvalgt byrådsmedlem, glæder sig over det brede samarbejde i det nye byråd. Arkivfoto
Jørgen Suhr, der er nyvalgt byrådsmedlem, glæder sig over det brede samarbejde i det nye byråd. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Den røde lejr eller hvad?

Jørgen Suhr, nyvalgt byrådsmedlem (R), Fangekrogen 30, 3400 Hillerød

Tak til Klaus Markussen (V) og Kirsten Jensen (S) for, at de fandt en fælles konstituering. Konstitueringen mellem Venstre og Socicaldemokraterne afspejler det brede samarbejde, som rigtig mange ønskede sig under valgkampen. Og der er faktisk noget, der er meget større end hvem, der bliver borgmester. Det er, at vi får et bredt samarbejdende byråd, der i fællesskab samarbejder for og med borgere og erhvervsliv.

I Radikale Venstre kunne vi have brugt vore to afgørende mandater til at konstituere os smalt med enten Klaus eller Kirsten. De to muligheder bragte vi aldrig i spil, men satte os fra start sammen med V og S, fordi vi ville en bred konstituering. Vi har hverken meldt os ind i blå eller rød lejr. At det så senere i forløbet endte med, at Venstre satte sig sammen med Socialdemokraterne og forhandlede videre uden Radikale Venstre, det lever vi med. Men derfra til at sige, at vi har meldt os ind i rød lejr (Klaus i Hillerødposten d. 28/11), det er nok lige at stramme den.

Læs også: DEBAT: "Barndommen kan ikke udsættes"

Når Klaus' partifælle Peter Frederiksen (V) og jeg flere gange – senest i valgkampen – har valgt at skrive fælles læserbreve omkring folkeskolen, så det er jo fordi, vi her har et værdifællesskab, som vi godt kan kommunikere offentligt. Er vi så en del af blå lejr?

Glem nu al den retorik omkring blå og rød lejr. Når vi hver måned i de kommende fire år sidder omkring byrådets lejrbål, så vil jeg glæde mig til varmen fra de blårøde (og magenta!) flammer. Den varme der sikrer, at vi er fælles om Hillerøds udvikling til glæde for borgere og erhvervsliv.

Publiceret: 30. November 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten