Det bør være det nyvalgte byråd, som godkender den kommende kommuneplan, mener Jørgen Suhr fra De Radikale.
Det bør være det nyvalgte byråd, som godkender den kommende kommuneplan, mener Jørgen Suhr fra De Radikale.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Den nye kommuneplan - en sag for det nye byråd

Af Jørgen Suhr, byrådssuppleant og -kandidat (R), Fangekrogen 30, Hillerød

Den nye kommuneplan (Kommuneplan 2017) er lige nu i høring. Efter høringssvarenes behandling er det meningen, at den skal endelig vedtages af det afgående byråd i december. Det er en dårlig ide.

Hillerød Kommune vil i de næste par år undergå store forandringer med nye boligkvarterer, multihal, nyt sygehus, nye erhvervsområder, nye trafikale løsninger etc. Det bør ikke være et afgående byråds opgave som sin sidste handling at sætte retningen for de kommende år. Men derimod det nye byråd, der sætter sig i byrådssalen til januar 2018. Og som har 4 år til at stå til ansvar for det, man lover i valgkampen de næste par måneder.

En valgkamp, der naturligt bør dreje sig om planerne for Hillerød - altså kommuneplanen! Det giver også mulighed for at arbejde noget dybere med hele trafiksituationen i kommunen, end man har gjort i Kommuneplan 2017. Specielt Hillerød midtby kan udvikle sig til et trafikalt mareridt, hvis vi ikke tænker os godt om. F. eks. kan det undre, at en mulig forlængelse af Carlsbergvej slet ikke diskuteres i planen.

Lad de kommende byrådspolitikere diskutere kommuneplan med vælgerne. Så vælgerne kan vide, at de faktisk har stor indflydelse på den fremtidige plan gennem de nye politikere, der vælges.

Publiceret: 07. August 2017 20:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt