Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: De ville ikke sige nej til mikroplast

Tue Tortzen
Spidskandidat for Enhedslisten
Slettebakken 1, 3400 Hillerød

På sidste byrådsmøde havde SF et udmærket forslag om, at kommunen skal undgå at udlede mikroplast til naturen.

Det fik en ærgerlig behandling, da socialdemokraterne stillede forslag om, at vi ikke skal gøre noget, før vi har resultatet af ”nationale undersøgelser.

Jeg stillede så forslag om, at byrådet ”beder miljø- og teknikudvalget om at være opmærksomme på”, om der udledes mikroplast fra kommunens aktiviteter, og samtidig bede indkøbsafdelingen om at gennemgå de produkter, vi køber.

Forslaget blev desværre stemt ned.

Det forstår jeg ikke. I Hillerød Kommunes indkøbspolitik står der tydeligt, at det er et mål: ”At fremme bæredygtighed ved anskaffelser af varer for blandt andet at fremme produktion af mere bæredygtige og mindre miljøbelastende produkter.”

Alle ved, at mange rengøringsklude frigør mikroplast. Hvorfor skal vi vente på en ”national undersøgelse” om det? Jo før vi gør noget jo mindre forurening. Vi skal i hvert fald følge vores indkøbspolitik, og jeg håber på en tilkendegivelse fra Borgmesteren om, at det gør vi.

Publiceret: 12. Oktober 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten