Ligegyldigt hvilken vej, de unge vil gå, er de lige meget værd, skriver Bente Petersen.
Ligegyldigt hvilken vej, de unge vil gå, er de lige meget værd, skriver Bente Petersen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: De unges ret til frit at kunne vælge uddannelsesretning

Af Bente Petersen, byrådskandidat
for Venstre, Ved Egedam 7 st. 43,
3400 Hillerød

Det er for mig meget vigtigt, at vores unge mennesker frit kan vælge, hvad for en uddannelsesretning de har lyst og mod til at gå.

Der er desværre en tendens i tiden til, at man helst skal have en lang boglig skolegang, hvis man skal gøre sig forhåbning om at blive til noget.

Man burde i skolerne lære børnene, at ligegyldig hvilken vej de gerne vil, så er man lige meget værd som menneske.

Især hvis man er bogligt eller socialt udfordret, er det vigtigt, at man bliver forstået og lyttet til.

Det kan godt være, at det, man ønsker at blive, kan virke uopnåeligt, men det er så vigtigt, at man ikke knuser den unges ønske ved at foreslå en uddannelse, som den unge ikke har lyst til.

Tværtimod skal man hjælpe dem. Det kunne med stor fordel være en mentor, der kendte til den uddannelse, den unge gerne vil have.

Lyt til de unge og forstå de unge. De er vores fremtid.

Publiceret: 13. November 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød