SF ønsker mere velfærd - og der er råd til det - skriver Nanna Kjær i dette debatindlæg. Arkivfoto
SF ønsker mere velfærd - og der er råd til det - skriver Nanna Kjær i dette debatindlæg. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Besparelser eller en velfungerende kommune?"

Nanna Kjær, byrådsmedlem for Fælleslisten, Bolandsvang 51, 3400 Hillerød

I en tid, hvor der tales om skattelettelser, ønsker vi i stedet mere velfærd! For der er behov for det og råd til det.

I Hillerød Kommune har vi således en hjemme- og sygepleje med gode medarbejderne, men de presses for meget tidsmæssigt på enkelte opgave og har derfor ofte for lidt tid til omsorg for den enkelte borger.

Her skal ikke spares men tilføres penge, så borgerne kan få den nødvendige og bedste pleje.

Rehabiliteringen er under pres. Borgerne udskrives i dag hurtigt fra hospitalet, og mange har mere komplekse sygdomsforløb end tidligere.

Rammebevillingen er for lille og overskrides derfor. Det presser personalet fysisk og psykisk. Her ønsker vi også flere penge tilført.

Plejecentrene skal spare! I budgettet for 2018, lægges der op til at spare cirka 4,5 millioner. Det betyder, at der vil blive færre ansatte og pres på pleje og omsorg til de ældre. Igen et nej fra mig.

Fik du læst: DEBAT: "Nødebo-stien forsinket - men fat mod"

På børneområdet er fokus på den tidlige indsats, og derfor har Fælleslisten været med til at etablere familieiværksætterne. Bestemt et godt tilbud til førstegangsforældre. Vi skal udvide denne tidlige indsats og ønsker, at alle børn får besøg af en sundhedsplejerske, når de er 3 1/2 år. Daginstitutionerne skal normeres bedre. Vi ønsker en minimumsnormering på tre børn per voksen i vuggestuen og seks børn per voksen i børnehaven.

Dagplejen skal højst have fire børn. Vi ved, at tilstrækkeligt og veluddannet personale er med til at forebygge negativ social arv.

Der er flere besparelser vi er imod, blandt andet på skoleområdet, Basen og SSP-organiseringen.

Konkret ønsker vi ikke den store besparelse på Levuk på op til to millioner.

Det rammer nogle af de allermest sårbare i kommunen.

Publiceret: 11. September 2017 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Valget netop nu