Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Beskyt konventionerne

Flemming Thornæs, SF-Hillerød
KV17-kandidat, formand for
Europabevægelsen i
Nordsjælland, Skovlyet 4, Hillerød

Mette Thiesen (K) tager munden meget fuld, når hun i sin frustration over terroren i Manchester ganske ureflekteret og 'Trumpsk' er parat til - blandt andet - at ”udtræde af alle konventioner”.

Der tales på højrefløjen især om Europarådets menneskerettighedskonvention og FN's flygtningekonvention.

Men det er jo ikke konventionerne, som skaber terroren. Det er derimod fanatismen, når den slår igennem i religiøse og politiske sammenhænge.

De færreste kender det fulde indhold i disse konventioner og derfor er det nemt blot at udråbe konventionerne til hovedproblemet.

Men det er forkert. Europarådets menneskerettighedskonvention fra 5. maj 1949 er tværtimod din og min beskyttelse imod magtovergreb fra en statsmagt. Og det er jo noget helt andet.

Europarådets menneskerettighedskonvention beskytter din og min ret til livet, ret til frihed og sikkerhed, ret til retfærdig rettergang, ret til respekt for privatliv og familieliv, ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, ret til ytringsfrihed, ret til forsamlings- og foreningsfrihed, ret til at indgå ægteskab og forbud mod tortur, slaveri og diskriminering.

Året forinden i 1948 vedtog FN 'Verdenserklæringen om menneskerettigheder', som i store træk har det samme indhold, og i 1951 vedtog FN sin Flygtningekonvention, som definerer, hvad der forstås ved en flygtning og hvilke rettigheder, en sådan person har.

Disse konventioner blev formuleret på ruinerne af en alt ødelæggende verdenskrig. De er ikke skåltaler til brug for politisk selvforherligelse i fredstid, men derimod mellemfolkelige aftaler, som beskytter os alle – dig og mig – i krisetider, og som kun kan fungere, hvis vi alle solidarisk står bag håndhævelsen af konventionerne.

Giver vi slip på konventionerne, eller forsøger vi at ændre på indholdet, vil det være som at åbne Pandoras æske. Man ved aldrig, hvad der springer ud – og slet ikke, hvornår man få lukket æsken igen.

Publiceret: 07. Juni 2017 14:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt