Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ansvarlig udvikling

Tue Tortzen, byrådsmedlem (Fælleslisten)

Hillerød Kommunes oplæg til hvordan vi udnytter de nye plan- bestemmelser for handel giver anledning til debat.

Bl.a. Danmarks naturfredningsforening gør opmærksom på at man skal være ansvarlig overfor miljøet når man planlægger.

Fælleslisten er enige i at vi ikke skal prøve at suge al handel fra Nordsjælland til Hillerød.

Slangerup, Helsinge, Frederiksværk og andre byer skal også leve, og folk skal ikke køre 30 km efter almindelige varer som bør kunne købes der hvor folk bor.

Men der er butikskæder som kunne komme til Hillerød så alle i Nordsjælland slipper for at køre til Lyngby eller Tåstrup.

Ikea har været nævnt, men der er flere andre og dem får vi mulighed for at tage imod med den nye planlov.

Kunsten er at sikre den nuværende bymidte mod at uddø. Et ”aflastningscenter” for stor- butikker må kun sælge f.eks møbler, haveudstyr, byggematerialer og andre store ting som man skal hente i bil.

Dagligvarer og udvalgsvarer skal fortsat sælges i bymidten så vi bevarer handelen der hvor der også er restauranter, kultur – kort sagt en grund til at tage til bymidten for at møde folk og få en oplevelse.

Den diskussion har vi jo lige været igennem omkring Møllebro som glædeligt endte med boliger.

En udvidelse af bymidten frem til Roskildevej/Frejasvej kan være med til at løse vores ældgamle problem :

Bymidten er en lang tarm fra Østergade til Slotskroen – man kan gå op og ned men ikke til siderne som man kan i f.eks Helsingør.

Hvis vi samtidig får udviklet området ved Søstien bliver der mulighed for en langt mere levende bymidte – og dermed mere handel og kulturliv.

Der er planlagt op mod 2000 lejligheder i bymidten. Det betyder 3-4000 nye indbyggere som vil bruge området når de handler og i fritiden. Den første opgave er at få nogen til at genåbne Gallerierne med daglig / udvalgsvarer nu hvor der kommer et kundeunderlag.

Publiceret: 14. Februar 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt