Rikke Macholm, SF, byrådsmedlem og kandidat til kommunevalget.
Rikke Macholm, SF, byrådsmedlem og kandidat til kommunevalget.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Alle hænder er varme

Af Rikke Macholm, SF
Byrådsmedlem og kandidat til kommunalvalget
Løngangsgade 27
3400 Hillerød

De mange kompetente og flittige ansatte på Hillerød Rådhus gør et stort arbejde til glæde for os alle.

Mange arbejder direkte med borgerne. F.eks. dem der ekspederer byggesager, hjælper ledige, anviser plads i et dagtilbud eller rådgiver forældre med børn der har særlige udfordringer. Og så er der dem der sørger for lønudbetalinger til de mange kommunalt ansatte og dem der vejleder og rådgiver vores dagtilbud og skoler eller sørger for it-systemerne er oppe at køre og at bygningerne er nogenlunde vedligeholdte osv. Opgaverne er mange og vigtige, derfor er der også mange ansatte til at løse dem.

Mange borgerlige partier udtaler, at mange af kommunens økonomiske problemer kan løses ved besparelser på administrationen og bruger fejlagtige tal til begrundelse, samt at dette kan ske uden konsekvenser.

Besparelser på administrationen vil ramme bredt i de funktioner et Rådhus udfører, og vil have konsekvenser i form af længere ventetider, stressede medarbejdere og udviklingsopgaver der ikke bliver løftet.

Naturligvis kan man effektivisere og forenkle arbejdsgange, og det bliver hele tiden gjort. Men at tro at der kan findes store besparelser på administrationen, uden det vil have konsekvenser er ikke rigtigt. Omtrent 10 procent af kommunens medarbejdere arbejder på Rådhuset og 90 procent udenfor på de mange kommunale arbejdspladser. Alle hænder er lige varme, også dem på Rådhuset, og de opgaver der løses der er også kommunale kerneopgaver.

Publiceret: 12. November 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt