Ældrerådene i otte kommuner har taget kontakt til to ministre for at få et køkken på det kommende sygehus i Hillerød. Her ses formand i Hillerød Birgit Vejby. Arkivfoto
Ældrerådene i otte kommuner har taget kontakt til to ministre for at få et køkken på det kommende sygehus i Hillerød. Her ses formand i Hillerød Birgit Vejby. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ældreråd vil have køkken på sygehuset

Af Birgit Vejby, formand for
Hillerød Ældreråd, Nyhusevej 6,
Hillerød

Ældrerådene ønsker produktionskøkken på det nye Hillerød sygehus

Ni ældreråd/seniorråd - den såkaldte Nordgruppe - har henvendt sig til Ældreministeren og Sundhedsministeren. Hillerøds Ældreråd var blandt medunderskriverne.

Brevet lød således:

Kære Ældreminister. Kære Sundhedsminister.

Vil I ikke godt tale sammen og melde en fælles forståelig politik ud til borgerne. Som Ældreråd/Seniorråd i kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm ved vi, at sygelighedniveauet hos ældre er højt, og at ældre er storbrugere af sygehuset. Lyst til at spise og god ernæringstilstand er grundlæggelse for at opretholde et godt helbred - også når man er syg.

Ældreministeren har for ganske nyligt sagt til kommunerne: Byg produktionskøkkener på plejehjem og andre steder, så ældre mennesker får lyst til at spise og får noget ordentlig mad. Ældreministeren har meldt dette budskab ud med næsten ½ milliard kroner til kommunerne.

Men Sundhedsministeren siger nej til at det nye supersygehus i Hillerød, som betjener området nord for København. De må ikke bygge et produktionskøkken. På trods af at Regionsrådet gerne vil det. Vi forstår ganske enkelt ikke, at der tænkes så kortsigtet. Regeringen må da have taget ved lære af, at man forsømte at bygge produktionskøkkener ved plejecentrene.

Der bruges næste 4 ½ milliarder kroner på at bygge det nye supersygehus. Det skal være langtidsholdbart. Vi skal ikke om 5-10 år have en melding fra Sundhedsministeren med penge meldt ud med beskeden: 'Undskyld, vi dummede os i 2017'. Selvfølgelig skulle I have haft et produktionskøkken dengang.

Lad os få det nu, ministre!

Publiceret: 26. Marts 2017 08:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Hillerød Posten
Seneste
Hillerød Posten
Mest læste
Hillerød Posten
112