Flemming Thorn¾s
Flemming Thorn¾s
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: “Ups – du missede bolden, Tue”

Af Flemming Thornæs, cand.arch., SF- kandidat, Skovlyet 4,Gadevang

Det er behovet for en arkitekturpolitik, der er bolden, og ikke, hvorvidt den ene eller den anden – fagmand eller lægmand – har en anden holdning til Markedspladsens fremtid.

Og det har heller ikke noget at gøre med mine dygtige fagfæller, der er underlagt enten pengemænd eller politikere, som ikke tør stille krav.

Fik du læst: Budgetforlig med gratis parkering og besparelser på administrationen

Når man præsenteres for et projekt, som det afbildede, så er det klart, at man må forvente kommentarer. Det viser jo blot, at mange har synspunkter om denne centrale og historiske plads. Der skal ikke blot bygges hvad som helst. Det kunne være ønskeligt med en arkitektkonkurrence for at få flere forslag at vælge imellem.

Problemet med én bygherre, der kommer med en pose penge og egen arkitekt er jo, at der reelt kun bliver et forslag at tage stilling til. Det kan være fint nok i nogen sammenhænge, men i ømtålelige og kulturhistoriske omgivelser kan det være fornuftigt at få sagen belyst fra flere synsvinkler.

Og her, Tue Tortzen, hjælper det ikke med en bemærkning om, at det jo blot er et eksempel. Den tror hverken jeg eller mange andre på. Nej, dette er projektet og det bliver lige så svært at ændre på, som det var med Frederiksbro.

Havde vi derimod haft en arkitekturpolitik, så ville bygherren havde kunnet lade sig inspirere af denne og levere et projekt, som med større sandsynlighed ville kunne møde mere støtte end modstand.

Derfor finder SF det vigtigt, at arkitekturen kommer på dagsordenen, at arkitekturstrategien bliver videreudviklet og at der afsættes midler til en stadsarkitekt.

Arkitektur er ligesom gastronomi, det er oplevelser, som trækker folk til fra nær og fjern og er til daglig glæde for os fastboende.

Men til forskel fra gastronomien, så består arkitekturen i 50 til 100 år, eller mere!

Hotel-illustration.
Hotel-illustration.

Publiceret: 13. September 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt