Arkivfoto
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: “Udemokratisk vælgerbedrag”

Af Visti Christensen
Helsingørsgade 2
Hillerød

Hvis man - som jeg – har undret sig over, hvor partierne får penge fra til de vanvittigt dyre valgannoncer, så er den væsentligste del af forklaringen denne:

Efter hvert folketingsvalg, får hvert parti pr. år - i de følgende fire år - udbetalt 30 kr. af skatteydernes penge for hvert stemmekryds, der er sat ved partiet. Altså i alt 120 kr. for dit kryds.

Derfor forstår man godt, at der fra politikerne side tales så højt og indtrængende om, at man endelig må huske at gå hen og stemme – og udøve sin – som det benævnes: ”Demokratiske indflydelsesret og -pligt”.

Ved seneste folketingsvalg blev afgivet 3.560.060 stemmer. Det betød, at 427.207.200 skattekroner blev sendt til de politiske partiers kasser. Altså betaler vi herved en halvskjult ekstraskat.

Hvis man kvier sig ved at kalde dette for et udemokratisk vælgerbedrag, så er det dog i et mindste en form for kunstig åndedræt til det partipolitiske system, som må have en andel i den politikerlede, vi oplever i disse år, hvor demokratiet skamrides af politikere, der gerne vil genvælges til egen magtposition.

Nu er det nok utænkeligt, at denne praksis bliver bragt til ophør. Men man kunne måske overveje sagen, næste gang man ser bugnende valgannoncer - eller skal stemme. Man har jo hørt om lav valgdeltagelse på under 50 %. F. eks. i Katalonien.

Men en sådan situation vil nok ikke forekomme hos os, hvor vi frygter, at ”de andre” i den anden blok, vil få for stor indflydelse, hvis ikke vi selv stemmer. Og stemmer man blankt, vil det alligevel tælle med i ”stemmekvægspengene”, som de også kaldes.

Men jo højere stemmeprocent, jo mere tilkendegiver man vel tilfredshed med de politiske tilstande?

Publiceret: 20. November 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget netop nu