Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: “Tag kommuneplanen op til revision”

Af Iwan Krasilnikoff, Nyhusevej 34, Hillerød

Som bekendt blev kommuneplanen sendt i høring og lagt til vedtagelse, umiddelbart før kommunalbestyrelsen blev skiftet ud.

Høringenssvarene blev loyalt samlet i en hvidbog, som den “gamle” kommunalbestyrelse fik sendt med, da man skulle afslutte kommuneplanvedtagelsen.

Hvidbogen indeholdt høringssvarene samt nogle mere eller mindre gennemarbejdede forvaltningsbemærkninger, der vendte tommelfingere op eller ned alt efter sagsbehandlerens observans eller forståelse af/for indsigelsen. Borgeren havde ikke en jordisk chance for at rette eventuelle misforståelser!

På dette grundlag blev kommuneplanens 900 sider forstået og godkendt.

Det bemærkes, at jeg havde to indlæg i hvidbogen, som jeg har skrevet til forvaltningen om - uden svar. Der må være andre, der har samme eller lignende oplevelser.

Nu har vi en ny kommunalbestyrelse, og jeg foreslår, at dette for kommunen vigtige fremtidssikrende grundlag gøres til genstand for en revurdering for det videre arbejde i kommunalbestyrelsen!

Jeg foreslår også, at man fremover tager Kommuneplanen op til revision i begyndelsen af en politisk arbejdsperiode og ikke som nu en tung “gave” til næste bestyrelse!

Det er kommuneplanen, der sikrer fremtiden, binder byen sammen, regulerer den overordnede planlægning, sikrer vores drømme om byen, forsyningerne, trafikken og afløbene!

Publiceret: 06. Februar 2018 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten