Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: “Statistik er en svær ting”

Af Peter Ingemann Bentsen,
byrådskandidat for
Det Konservative Folkeparti, Granbakken 51, Hillerød

Partierne Venstre, Liberal Alliance og Ny Borgerlige har haft travlt med at svinge sparekniven på Hillerød Rådhus. Krudtet til kanonsalverne har de fundet i Noegletal.dk som viser at Hillerød Kommune bruger kr. 550 pr. indbygger mere i administration end gennemsnittet af kommunerne i Nordsjælland. Der er således et besparelsespotentiale på knap kr. 27 mio. Oven i købet er potentialet på kr. 63 mio. hvis Hillerød kunne gøre det lige så godt som den billigste kommune - Fredensborg.

En anden undersøgelse (KORA/VIVE) kommer frem til det stik modsatte resultat. I stedet skulle Hillerød være op mod kr. 1.000 billigere pr. indbygger end Fredensborg.

Det er simpelthen forskellige forudsætninger og opgørelsesmetoder som gør at resultatet er forskelligt. Den ene undersøgelse er således ikke bedre end den anden.

Men hvad være er, at Venstre, Liberal Alliance og Ny Borgerlige i valgkampen har anvendt denne besparelse til at love mere velfærd. Det er således stærkt tvivlsomt om de tre partier kan levere, hvad de lover. Penge som måske ikke er der, kan altså ikke bruges.

I forbindelse med budget 2018-21 blev det vedtaget, at gennemgå administrationens funktioner for at finde mulige besparelser. Der er givet besparelser at hente i administrationen, men lad os nu afvente resultatet før vi bruger pengene. Personligt tror jeg ikke beløbet bliver så stort som kr. 27 mio., men mindre har jo også ret.

Byrådet har med Borgmester Dorte Meldgaard i spidsen sikret Hillerød en sund og stærk økonomi gennem den seneste byrådsperiode. Den linje skal vi fortsætte for at bevare vores selvstændighed. Konservative bruger ikke pengene før de er i kassen.

Publiceret: 19. November 2017 04:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt