Kate Horsbøl.
Kate Horsbøl.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: “Skal vi have unge mennesker i byrådet? “

Af Kate Horsbøl, byrådskandidat for Konservative, Møllesvinget 4, Alsønderup

Jeg er konservativ kandidat til byrådsvalget, jeg er 19 år og går i 3.g.

Jeg er en af de yngste kandidater, som stiller op til kommunalvalget, og det har da også givet mange kommentarer med på vejen. Både positive og negative.

De fleste synes, at det er stærkt gået, og at der er brug for unge nye kræfter i byrådet. Få har dog også givet udtryk for, at jeg er for ung og uerfaren.

Erfaring, ja hvad er det?

Er det, når man har grå hår eller har siddet 20-30 år i byrådet, nej det mener jeg ikke.

Jeg synes selv, at jeg har meget at give til Hillerød Byråd, og jeg synes også, at jeg har erfaringen.

Jeg har boet i Hillerød hele mit liv. Jeg er blevet passet i Hillerød Kommunes daginstitutioner og gået i Hillerød Kommunes folkeskoler og nu gymnasiet.

Jeg har cyklet til skole på vores cykelstier og veje, også hvor der var huller i cykelstien eller vejen. Hvor mange af vores nuværende byrådsmedlemmer kører på cykel i dag?

Jeg har haft fritidsjob, siden jeg var 14 år, kender derfor lidt til arbejdsmarkedet, og ved at økonomien er vigtig, man kan ikke bruge flere penge end man har.

Jeg har ungdomskort og er derfor vant til at tage den offentlige transport i Hillerød, og ud af byen.

Nu har jeg også fået kørekort og kører dagligt igennem byen til skole.

Jeg nyder at shoppe i vores mange butikker og deltager da også i nattelivet i Hillerød.

Jeg bor i Alsønderup, som er et lille, men aktivt lokalsamfund lidt uden for bymidten. Vi har mange frivillige, som hjælper til lige fra sport, bankospil, teater, rulleskøjteløb og til vores årlige berømte loppemarked.

Det er enormt vigtigt, at vi har den rigtige kontakt til Kommunen, og derfor har vi også et godt og effektivt Lokalråd i Alsønderup.

Vi har gennem tidens løb kæmpet for, at vores lokale skole blev udvidet til 9. klassetrin, og det lykkedes da også, men kun indtil der kom en ny læringsmodel, så blev skolen slået sammen med den tidligere Ålholmskole. Det betød, at jeg ikke fik lov til at ende min folkeskole der, hvor jeg startede.

Jeg er medlem af Borgerforeningen i Alsønderup, som nu har eksisteret i to års tid. Foreningen arbejder på at forbedre Alsønderup og skabe sammenhold i lokalsamfundet.

Sidst, men ikke mindst, har jeg været medlem af Konservativ ungdom i tre år og blev i februar i år valgt til formand for Hillerød Konservative ungdom. Jeg har deltaget i en række kurser, debatter og diverse foredrag om politik og landsråd.

At jeg er en ung kandidat, ser jeg som et positivt tegn. Jeg tænker nyt og har/har haft virkeligheden tæt ind på livet.

Jeg har ikke nogen fin uddannelse endnu, og jeg skal da også lære meget mere her i livet. Jeg ser derfor frem til at kunne yde mit bedste og samtidig lære nyt i Hillerød Byråd.

Publiceret: 19. November 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt