Peter Langer. Arkivfoto
Peter Langer. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: “Lad os få sat tempo på cykelstierne”

Peter Langer (SF)
Foderknægtsvej 14
3400 Hillerød

Holmegaardsvej, Tamsborgvej, Frejasvej, Frederiksværkgade og svinget foran Slotskroen. Hvad er fælles for disse vejstrækninger? Jo, de er ubehagelige eller direkte farlige at cykle på på lange stræk.

Der er sat penge af i kommunens budget til nogle af dem, mens andre er til forhandling. Men i SF vil vi gerne speede tempoet op. Vi synes, der tit går for lang tid fra beslutningerne, til stierne står klar.

Hvis det skyldes mangel på folk på rådhuset, der beskæftiger sig med planlægning og udførelse af cykelstier, må vi sætte flere midler af. I nogle af nabokommunerne virker det, som om det går hurtigere, blandt andet med supercykelstiernes fremmarch.

Ifølge budgetaftalen for 2017 skal en del af de penge, der er indkommet i foråret fra uventede jord- og ejendomssalg, blandt andet bruges til cykelstier i bymidten.

Derfor vil SF i de kommende budgetforhandlinger og i det nye byråd gøre en ekstra indsats for at give cyklismen en håndsrækning. Det gavner jo både miljøet og sundheden og kan fjerne nogle af problemerne ved den stærkt voksende biltrafik i bymidten.

Publiceret: 16. Maj 2017 17:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere