Der er brug for foranstaltninger i Skævinge, så de unge har et sted at gå hen, mener skribenten.
Der er brug for foranstaltninger i Skævinge, så de unge har et sted at gå hen, mener skribenten.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: “Lad os få et værested til unge i Skævinge”

David & Katrine Williams,
Hovedgaden 46, 3320 Skævinge

På kulturnatten den 22. september i Skævinge havde vi desværre ingen aktiviteter for unge borgere arrangeret af Hillerød Kommune. Der var en gruppe unge, som svingede en golfkølle lidt for tæt på en bils forrude samme aften.

Desværre på et sted uden et overvågningskamera - men havde det overhovedet gjort en forskel?

Som andre debattører også påpeger, har de unge brug for et sted at være i Skævinge. Et værested, hvor SSP-konsulenter kan hjælpe de unge til at få italesat deres udfordringer og forsøge at hjælpe dem og bakke deres forældre op.

For det er også en samfundsmæssig udfordring, som ikke kun skal symptombehandles med overvågningskameraer. En dialogbaseret handling har tidligere vist sig at have en gavnlig effekt i andre lokalsamfund.

Rikke Macholm (SF) har fat i den lange ende, når hun i en artikel dateret 7. september 2017 oplyser, at forebyggende arbejde er vejen frem. Hun vil hellere allokere de 72.000 kr. for overvågningen på forebyggende arbejde i Skævinge.

Andre kommuner med lignende udfordringer har iværksat tiltag med socialt arbejde over for både de unge og deres forældre, hvor de blandt andet hjælper unge med at fastholde uddannelse og job og støtte forældrene i at bakke dem op.

Hvis de unge får et værested, vil det ikke kun gavne dem, men også medborgerne, som blot vil have ro og fred på gaderne og ikke ønsker hærværk i børnehaver og hashrygning på folkeskoler. Et tilbud om rygestop kan være det første skridt på vejen.

Publiceret: 29. September 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt