Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: “Det visuelle udtryk af hotellet er individuelt”

Af Peter Ingemann Bentsen, byrådskandidat for Konservative, Granbakken 51, Hillerød

Det er en noget arrogant holdning, som Tue Tortzen giver udtryk for i Hillerød Posten. Netop den visuelle del af et byggeri behøver ikke være noget, som professionelle arkitekter har bedre forstand på end menigmand.

Det, som arkitekterne tegner, er det, som bygherren beder dem tegne. Og lur mig om ikke bygherrens vigtigste formål er at holde omkostningerne nede for at tjene mest muligt på investeringen. Det ville være mærkeligt andet.

Derfor er der god grund til at have en debat om udformningen af projektet ikke mindst den visuelle del. Bygningen kommer til at stå i rigtig mange år og skal pynte på vores by.

Fik du læst: 10 millioner kroner for Markedspladsen

Personligt ville jeg foretrække lidt mere stål og glas for på den måde at fremhæve arkitekturen. En arkitekt fortalte mig en gang, at to vidt forskellige bygninger hver i sær fremhævede hinandens udtryk. Prøv selv at lægge mærke til det, når I går rundt i byrummet i Hillerød og andre steder.

Tegningerne er kun skitsetegninger og langt fra endelige, men frem for alt er så lad stor og lille, kendt og ukendt, professionel og amatør deltage i debatten for at få det bedst mulige projekt på markedspladsen til inspiration for den kommende lokalplan.

Og tænk om folk i fremtiden sagde, ”vi skal se slottet og så den flotte ejendom med hotellet på markedspladsen”.

Publiceret: 12. September 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt