Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: ’Det Aktive Gadekær’ er godt for hele tre områder

Peter Ingemann Bentsen (K)
Kandidat til KV17
Granbakken 51, 3400 Hillerød

I Hillerød Kommunens budget for 2018-21 er der afsat midler til projektering af 'Det aktive Gadekær'. Et meget spændende projekt, som kommer Østbyen til gode, men som med sit idégrundlag bør danne skole for fremtidige projekter i nærområderne.

Projektet giver mulighed for at tilgodese hele tre områder. Skoleområdet, idrætsområdet og det sociale område.

Omdrejningspunktet er en fodboldbane, som bruges af Grønnevang skole i dagtimerne og af KBK Fodbold i de sene eftermiddagstimer og aften.

Tanken er også, at den uorganiserede idræt – dér, hvor man blot mødes, og fællesskabet med bolden er i centrum - får mulighed for at benytte banen i de uudnyttede timer.

Uden om fodboldbanen tænkes etableret en række andre anlæg, hvor leg og bevægelse på alle niveauer er mulig. Multibane, ude-fitness og klatring for blot at nævne nogle af mulighederne, som kan benyttes af alle uanset alder og køn m.m.

Igen er det ikke kun den organiserede idræt, som får glæde af anlægget. Der er også mulighed for at bruge disse faciliteter både individuelt og i små grupper, hvor man bare mødes og dyrker samvær og motion.

For Østbyens ildsjæle – de frivillige ledere – vil etableringen af 'Det aktive Gadekær' være et skulderklap og en motivationsfaktor for at fortsætte arbejdet med unge i området.

Publiceret: 30. September 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten