Maluba Orchestra kommer til Hillerød. Pressefoto
Maluba Orchestra kommer til Hillerød. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Danske jazzkoryfæer kigger forbi Hillerød

Maluba Orchestra kommer 19. januar til Klaverfabrikken i Hillerød

Et nyt år er begyndt, og det betyder også nye koncerter fra Buddhas JazzClub. Den første jazzkoncert bliver holdt 19 januar, når Maluba Orchestra indtager scenen.

Og Maluba Orchestra er ikke noget almindeligt jazzorkester. Det er et 13 mand stort orkester med nogle af Danmarks bedste jazzmusikere. Bag de tre stavelser i Maluba står Marilyn Mazur, Fredrik Lundin og Kasper Bai. Det er dem, der står for kompositionerne og for den musikalske ledelse i det store orkester. De danner ifølge en pressemeddelelse en musikalsk trekløver af en kaliber, man ikke støder på hver dag.

Fik du læst: Se billeder og video: Villa totalt raseret af brand

Knivskarpe musikere

De er nemlig alle tre kæmpe kapaciteter på den danske jazzscene. De har spillet med gud og hver mand, både internationale stjerner og nye håb fra Danmark. Nu er de så gået sammen og har samlet et hold af knivskarpe musikere, der blandt andre tæller Jesper Løvdal, som selv kommer fra Hillerød og Makiko Hirabayashi, som gav en udsolgt koncert med sin trio i Buddhas JazzClub i 2017.

Koncerten starter klokken 20 og dørene åbner 19.30. Billetterne koster kun 100 kroner i forsalg. 120 kroner i døren og 50 kroner for unge. De kan findes på www.klaverfabrikken.dk.jbe

Publiceret: 13. Januar 2018 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt