Et par af Hillerøds cykelstier er gemt godt væk, men nu skal det være nemmere at finde vej til dem. Arkivfoto
Et par af Hillerøds cykelstier er gemt godt væk, men nu skal det være nemmere at finde vej til dem. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Cykelstier skal skiltes bedre i Hillerød

Nu bliver det lettere at finde vej til Hillerøds cykelstier

Af Anne Lønstrup

Cykelstinettet i Hillerød mangler generelt bedre skiltning, det vil byrådet nu bruge 300.000 kroner på i 2017 og 2018.

”For os, der er vokset op i byen, er det jo ikke noget problem at finde rundt. Men vi har også mange tilflyttere, og de har brug for bedre skiltning på cykelstierne for at finde vej,” siger formand for Miljø- og Teknikudvalget Tue Tortzen (Fælleslisten).

Tirsdag behandlede udvalget en anlægsbevilling på 300.000 kroner til forbedring af skiltning af cykelstier, og det er tiltrængt, fortæller udvalgsformanden.

”Det er en kæmpe opgave at gøre byen trafiksikker for cyklister, herunder at skilte hele vores cykelsystem. Nu får vi frigivet de penge, der stod i budgettet til det, og så går arbejdet i gang hurtigst muligt,” siger Tue Tortzen.

”God skiltning tilskynder folk til at cykle mere. Vi har faktisk temmelig meget stisystem i byen – herunder mange nye cykelstier, men uden ordentlig skiltning, bliver det jo et problem at finde rundt, så det er godt, at der bliver afsat penge til at skilte cykelstierne bedre,” siger han.

Arbejdet finder for øvrigt sted i tæt dialog med Cyklistforbundet og lokalrådene.

”De ved, hvordan trafikken i byen fungerer i hverdagen, og vi får mange gode tips fra dem, så det er et samarbejde, vi påskønner,” siger Tue Tortzen.

Huller lappes

Skiltningen af cykelstierne kommer især at omfatte cykelstierne i bymidten, så cyklisterne kan orientere sig, hvis de f.eks. skal til stationen, Torvet eller slottet. I forbindelse med opsætning af skilte vil forvaltningen også arbejde på at rette op på huller i cykelstierne.

Publiceret: 15. November 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere