Man kan sagtens bade i Teglgårdssøen, siger Tue Tortzen, som mandag tog en dukkert. Privatfoto
Man kan sagtens bade i Teglgårdssøen, siger Tue Tortzen, som mandag tog en dukkert. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Byrådsmedlem: “Tag en dukkert i Teglgårdssøen”

“For få midler kan der laves en rigtig god badeplads i Teglgårdssøen, mener byrådsmedlem, som selv testede vandet mandag

“Alle kan bade i Teglgårdssøen”.

Sådan lyder budskabet fra byrådsmedlem Tue Tortzen (Fælleslisten), som tirsdag sendte en række billeder til Hillerød Posten, hvor han tager en dukkert i Teglgårdssøen.

Det var mandag 3. juli, at Tue Tortzen hoppede i søen - og “det var godt,” forlyder det.

“Vandet er rent. Det er en fordel at bruge badesko- der kan være affald på bunden,” står der i mailen, som Karl Erik Rasmussen har sendt til redaktionen.

“For få midler kan der laves en rigtig god badeplads, da søen er ren med god vandgennemstrømning,” mener Tue Tortzen.

Sagen om at gøre teglgårdssøen til badesø blev senest behandlet i oktober i Teknik- og Miljøudvalget. Dengang sagde udvalgsformand Tue Tortzen til Hillerød Posten:

“Der kommer mange flere mennesker, som skal bo i byen. Så vi skal lave nogle hyggelige steder, hvor folk kan komme og hygge sig. For små børn er det med at pjaske i vand jo sjovere end at være på en græsplæne, og gymnasiets elever kan jo også tage sig en dukkert i frikvarteret”.

Læs også: Kommunen inviterer til picnic og film i Favrholm

Badesø i slotssøen

I budgetforliget for 2017-2020 har politikerne afsat penge til, at en Phd-studerende kan finde den bedste måde at forbedre vandkvaliteten i Slotssøen, så den på sigt måske kan blive badesø.

“Men det tager jo mange år, før Slotssøen kan blive klar, og vi burde have sådan et udflugtsmål, som er til at gå til. Det er meget mere enkelt med Teglgårdssøen,” sagde Tue Tortzen til avisen i oktober.

Privatfoto
Privatfoto

Forskellige stadier

I oktober besluttede et flertal af politikerne, at forvaltningen skulle arbejde videre med to stadir for, hvordan badning kan fremmes i søen:

Den nemmeste løsning er blot at sørge for let adgang til søen. Det næste trin er at oprette en ny målestation for badevandskvaliteten, udlægge søen til badeformål i kommuneplanen, opsætte skilte med mere.

Tredje og mest vidtgående forslag er at gøre søen til 'Blå Flag'-strand, hvilket kan kræve, at der opstilles for eksempel handicapfaciliteter, sandstrand, badebro, borde/bænke, legeplads og bålplads. Det valgte udvalget ikke at gå videre med. Mdt

Publiceret: 06. Juli 2017 13:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!