Der kommer nyt ventilationsanlæg i svømmehallen. Arkivfoto
Der kommer nyt ventilationsanlæg i svømmehallen. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Byrådet har besluttet: Nyt ventilationsanlæg i svømmehallen og flere stikkontakter i klasselokalerne

Esben Mønster-Kjær og Martin Warming

Svømmehallen skal have nyt ventilationsanlæg

Det er 40 år siden, at Hillerød Svømmehal fik sit nuværende ventilationssystem installeret. Anlægget lever ikke op til nutidens tekniske og energimæssige standarder, og desuden er det rustent, så mikroorganiser kan bosætte sig. Byrådet vil derfor begynde helt forfra. FrederiksborgCenteret er samarbejdspartner i projektet, og regningen for det nye ventilationssystem vil blive delt lige over mellem centeret og kommunen. Arbejdet forventes at blive sendt i udbud midt i 2018.

Flere stikkontakter i klasselokalerne

Bærbare computere fylder ofte elevernes borde, når undervisningen er i gang i Hillerøds folkeskoler. Bøger og papir bliver erstattet af digitalt udstyr i stadig flere timer, og de mange apparater kræver strøm. Ingen kunne forudse udviklingen, da byens skoler blev opført, og derfor har klasselokalerne alt for få stikkontakter. Bærbare computere må køre på batteri i timerne, og det er en stor hæmsko for lærerne. Alt for ofte er IT-værktøjerne nemlig ikke ladet op, så eleverne må opgive at få liv i dem. Nu vil byrådet installere ekstra stik i 268 klasserne, og det bliver dyrt. I gennemsnit lyder regningen på 13.750 kr. per lokale, hvilket giver en samlet udgift på 3.685.000 kr., som skal spredes over fire år. Én mio. kr. er afsat på budgettet for 2018.

Nyt gulv i Lille Lyngbyhallen

Gulvet i Lille Lyngbyhallen skal udskiftes. Gummibelægningen, som ligger direkte oven på beton, er fra 1985 og har ikke længere de stødabsorberende egenskaber, der tilgodeser boldspil og sportsaktiviteter. Formålet med projektet er at udskifte den gamle hårde gulvbelægning med et fladeelastisk sportsgulv med stødabsorberende egenskaber. Det er planen, at gulvet skal udskiftes i løbet af skolernes sommerferie i 2018.

Publiceret: 04. December 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten