Borgmester Dorte Meldgaard tog forleden første spadestik til byggeriet på Kirsebærbakken. Pressefoto
Borgmester Dorte Meldgaard tog forleden første spadestik til byggeriet på Kirsebærbakken. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Byggeriet af 56 nye lejligheder er skudt i gang

Arkitekt-tegnet alderdomshjem på Kirsebærbakken forvandles til lejligheder. Byggeriet er nu gået i gang, og 56 nye lejere kan flyttte ind i 2019

Af Esben Mønster-Kjær

Borgmester Dorte Meldgaard førte spaden, da ombygningen af Hillerøds gamle alderdomshjem gik i gang tirsdag den 7. november. Den prægtige bygning på Kirsebærbakken skal forvandles og udvides til 56 almennyttige lejligheder.

“Kirsebærbakken er et smukt område med en fantastisk god beliggenhed. Jeg glæder mig over, at mange familier får muligheden for at bo her inden for de næste år,” sagde borgmesteren til de fremmødte.

Ikonisk bygning får nyt liv

Alderdomshjemmet 'Under Bakken' blev tegnet i 1919 af arkitekt Carl Lundqvist, der boede i Hillerød og har sat et tydeligt aftryk på byen. Han dyrkede den såkaldte nyklassicisme, hvor inspiration fra antikken og praktiske løsninger gik op i en højere enhed.

Det gamle alderdomshjem består af en hovedbygning med to sidefløje, som nu bliver forlænget med separate bygninger. Stilmæssigt skal de to nyopførelser passe sammen med Carl Lundqvists oprindelige mesterværk.

“Det, vi bygger på, kommer til at stå i samme materiale - mursten med gult puds,” siger projektleder Tine Rehné Jensen fra Domea, som står for arbejdet på Kirsebærbakken.

Vinduerne i nybyggeriet skal også holde den stil, Carl Lundqvist valgte for knap 100 år siden.

Stilmæssigt skal de to nyopførelser passe sammen med Carl Lundqvists oprindelige bygning. Foto: Illustration fra Domea
Stilmæssigt skal de to nyopførelser passe sammen med Carl Lundqvists oprindelige bygning. Foto: Illustration fra Domea

By og natur mødes

Når bygningerne på Kirsebærbakken står klar, vil de omkranse en grøn gård med fællesareal og små private haver.

“Her bliver lys og luft og grønt, selvom der kommer 56 nye boliger,” sagde Dorte Meldgaard.

Træer skærmer allerede grunden af fra den trafikkerede Skansevej og jernbanen. Flere vil blive plantet, så hele området vil minde om en park.

“Det kan vi godt lide her i Hillerød – blandingen af by og natur. At have fornemmelsen af at være i en by, og samtidig nyde pladsen og udsigten til det grønne,” understregede borgmesteren.

Regnvand i toilettet

Lejlighedskomplekset skal indrettes, så det lever op til lokalplanens krav om udnyttelse af vand ovenfra. Det betyder, at toiletterne ikke skylder ud med postevand men med regnvand.

Publiceret: 14. November 2017 13:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere