PFA offentliggjorde onsdag de nærmere planer med deres byggeri på Markedspladsen i Hillerød. Illustration: Momentum+
PFA offentliggjorde onsdag de nærmere planer med deres byggeri på Markedspladsen i Hillerød. Illustration: Momentum+
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Byggeri: Hotelprojekt får p-kælder og måske sundhedscenter

PFA kommer nu med flere detaljer om deres kommende hotelbyggeri på Markedspladsen

Byggeriet:

Projektet vil give et samlet boligareal på 10.200 kvadratmeter.
5.000 kvadratmeter skal indrettes som omkring 50 seniorboliger, der er en boligform, som PFA lige nu satser særligt på. 
3.000 kvadratmeter skal være hotel med ca. 100 værelser, der får Zleep Hotels som udbyder. 
De resterende kvadratmeter vil gå til bl.a. parkeringsfaciliteter og en dagligvareforretning, og der arbejdes på at etablere en sundhedsklinik.
Projektets samlede anlægssum forventes at være på lidt over 200 mio. kroner

Et hotel med 100 værelser, 50 seniorvenlige boliger, parkeringskælder og en dagligvarebutik.

Det er, hvad PFA Pension investerer mere end 200 millioner kroner i på Markedspladsen i det centrale Hillerød. Hotelkæden Zleep Hotels skal drive hotellet, og de har ligeledes planer om at indrette en større sundhedsklinik. Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse onsdag.

”Det er et rigtig spændende projekt at være med til at bygge på Markedspladsen, og vi er glade for at kunne øge vores tilstedeværelse i Hillerød,” udtaler Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme, i meddelelsen.

Hillerød er en by, som er inde i en rigtig god udvikling, og byen er et attraktivt sted at bo og opholde sig, mener han:

“Derfor ser vi frem til bl.a. at være med til at anlægge et nyt hotel og tilbyde en række seniorvenlige boliger, som samtidig vil være med til at give vores mange pensionskunder et attraktivt afkast,” udtaler han.

Det nye byggeri kommer samtidig med, at PFA netop nu er ved at færdigopføre 94 boliger på Nordre Jernbanevej i Hillerød.

Borgmester Dorte Meldgaard (K) glæder sig også over det nye byggeri:

”Det er rigtig interessant, at PFA nu har valgt at bygge både seniorboliger og et hotel i Hillerød. Det understreger den gode udvikling, vi er inde i, hvor der sker en masse rundt omkring i kommunen. Og med den centrale placering i Hillerød, kan jeg sagtens forestille mig, at der kommer masser af gæster til hotellet og til Hillerød,” udtaler hun i meddelelsen.

Arkitekter

Projektet på Markedspladsen er udviklet i samarbejde med partner Michael Sheikh fra Momentum+, mens arkitekt er Stig Mikkelsen fra Mikkelsen Arkitekter.

Hillerød er en meget smuk by, som fortjener et smukt projekt på den meget centrale grund, lyder det fra Michael Sheikh i pressemeddelelsen:

“Vi vil fokusere på at give noget tilbage til byen med projektet, og jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet. Vi ser specielt frem til at samarbejde med naboer og andre lokale interessenter og vil bestræbe os på at være åbne og lyttende over for byens borgere”.

Det er også ved at blive udarbejdet en lokalplan for området, og den vil snart komme til politisk behandling og dermed i høring hos borgerne.

Byggegrunden på Markedspladsen i Hillerød blev udbudt i maj 2016 af Hillerød Kommune med et ønske om, at der blandt andet skulle etableres et hotel, i takt med Hillerød huser store internationale virksomheder. Det bliver Zleep Hotels, der kommer til at stå for hoteldriften. Hotellets næsten 3.000 kvadratmeter skal huse cirka 100 værelser, et lobbyområde og en morgenmadsrestaurant.

Det er endnu ikke offenliggjort, hvem der skal drive dagligvarebutikken.

Byggeriet på Markedspladsen forventes påbegyndt i sommeren 2018 og forventes færdigt i slutningen af 2019.

Publiceret: 17. August 2017 20:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt