”Byfestens mange forskellige arrangementer viser, hvor mange borgere og foreninger, der føler sig som en del af Hillerøds historie,” siger borgmester Dorte Meldgaard.
”Byfestens mange forskellige arrangementer viser, hvor mange borgere og foreninger, der føler sig som en del af Hillerøds historie,” siger borgmester Dorte Meldgaard.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Borgmesteren: "Byfesten er hele Hillerøds fest"

Når hele Hillerød løfter i flok, kan det ses og høres: Hillerød Slotssø Byfest 9.-11. juni sætter byen på den anden ende med et enormt program og tre dages fest for borgere i alle aldre

Hillerøds borgere, foreninger og virksomheder sætter sammen med kommunen, handels- og erhvervsorganisationer selv deres elskede by på den anden ende, når der i den kommende weekend er Hillerød Slotssø Byfest fredag-søndag 9.-11. juni.

Med Hillerød Kommune og C4 Videncenter som overordnede arrangører er Hillerød Slotssø Byfest i høj grad planlagt af hele byen i fællesskab.

Alle stiller op

Årets byfest, der samtidig fejrer Frederiksborg Slotskirkes 400 års fødselsdag, er vokset til enorm størrelse i forhold til sidste års byfest, og det glæder borgmester Dorte Meldgaard (K), fordi det viser Hillerøds styrke som by og lokalsamfund.

”Et så stort arrangement kan kun lykkes, fordi vi har så mange foreninger, frivillige, institutioner og virksomheder, der siger ja til at stille op med en bod, en aktivitet eller et større arrangement. Byfestens mange forskellige arrangementer viser, hvor mange borgere og foreninger, der føler sig som en del af Hillerøds historie,” siger Dorte Meldgaard.

Læs også: Hvilken kage og chokolade skal repræsentere Hillerød?

Torvet med tivoli og pariserhjul bliver et af de centrale steder under årets store byfest.
Torvet med tivoli og pariserhjul bliver et af de centrale steder under årets store byfest.

Musikalske oplevelser

Programmet er fyldt med musikalske oplevelser: Burhan G, Infernal, Cliff Richard, Brødrene Olsen, 20 koncerter i SlotsArkaderne med lokale kunstnere, The Royal Danish Brassband, MaJazz-koret og Ole Kock Hansens kvartet og mange flere.

For børnene vil der blandt andet være hoppeborg og tivoli med pariserhjul på Torvet, hvorfra der lørdag er god udsigt til årets store søslag på Slotssøen: Danmarks smukkeste Travaljestævne.

Derudover har fejringen af Frederiksborg Slotskirkes 400 år har inspireret til historiske arrangementer som byvandringer, børnefortællinger på bymuseet og musikskolens genopførelse af Frederiksborgsuiten.

”Jeg har været igennem programmet flere gange og sat nogle krydser ved ting, jeg gerne vil opleve. Der er rigtig mange forskellige ting, der frister, og det er rigtig dejligt, at så mange har villet være med som arrangører af oplevelser,” siger Dorte Meldgaard.

Se hele programmet på slotssøbyfest.dk.

Publiceret: 09. Juni 2017 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere