Hillerøds Elitedivisions bordtennisdamer er klar til DM-semifinale - den spilles på hjemmebane mod Køge Bugt. Arkivfoto: Claus Beyer
Hillerøds Elitedivisions bordtennisdamer er klar til DM-semifinale - den spilles på hjemmebane mod Køge Bugt. Arkivfoto: Claus Beyer
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bordtennis: Hillerøds damer klar til DM-semifinalerne

Med en sejr på 6-1 over Bornholm spillede HGI’s elitedivisions bordtennispiger sig klar til DM-semifinalen

Efter sejren over Bornholm i Elitedivisionen, så lykkedes det Hillerød at skrabe 15 point sammen, hvilket er nok til en fjerdeplads i grundspillet. Lørdag spillede Hillerød de to sidste kampe i grundspillet mod top og bund, SISU MBK fra Århus og Bornholm.

Bornholm startede bedst

Med et hold bestående af de to nylige bronzevindere ved DM Tina Stochmal og Izabell Javadi Nørlem og tidligere dansk mester Pia Toelhøj, var Hillerød klare favoritter mod Bornholm.

Alligevel kom Bornholms unge svensker Smilla Lundstedt bedst fra start mod Tina Stochmal. Bagud med 0-2 i sæt, fik Tina dog fat i spillet og vendte kampen til 3-2.

Nogenlunde det samme billede sås i kampen mellem Pia Toelhøj og juniorspilleren fra Bornholm Emmelie Mogensen. Emmelie var i starten i stand til at angribe direkte på alle Pias server, men med en stor portion rutine fandt Pia nogle retninger i spillet, som lukkede af for bombardementet, og Pia vendte et truende nederlag til 3-2, og en føring på 2-0.

I de efterfølgende fire singler var det kun den nylige ungdoms Top12-vinder Annie Hedlund, der kunne presse HGI, da hun vandt over Pia Toelhøj. Tina Stochmal og Izabell Nørlem vandt deres kampe og bragte Hillerøds føring op på 5-1.

I Elitedivisionen spiller man, til det ene hold har fået 6 sejre, og den sidste sejr fik Hillerød, da Pia Toelhøj og Tina Stochmal sammen vandt doublen over Smilla Lundstedt og Annie Hedlund.

6-1 til Hillerød og da de nærmeste forfølgere fra Vestegnen samtidig havde tabt 1-6 til SISU, kunne HGI pigerne give hinanden high-fives og fejre, at DM-semifinalen var sikret.

Pressede topholdet

Alle rækkens hold var samlet i Sorø-hallen for at spille de sidste runder i grundspillet, og efter en kort pause, skulle HGI møde grundspillets suveræne vindere SISU MBK med Pernille Agerholm, Pernille Pødenphant Søndergaard og Rikke Nørskov.

Det blev holdkamp, hvor Hillerøds Izabell Nørlem og Pia Toelhøj, der ikke tidligere har spillet double sammen, havde succes med at vinde over Pernille Agerholm/Pernille Søndergaard, som ved DM i starten af marts blev danmarksmestre i damedouble. SISU var dog en tand skarpere i singlerne, og vandt kampen med 6-3. Nederlaget havde ingen betydning i forhold til slutstillingen i rækken.

DM-semifinale i Hillerød

Den første semifinale er lagt i kalenderen, hvor HGI spiller på hjemmebanen i Stigacenter Nordsjælland i FrederiksborgCentret den 29. april – modstanderen bliver Køge Bugt.

Publiceret: 10. April 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere