Stolte børn fra De Tre Huse afleverede i torsdags den møntsamling, de fandt ved deres affaldsindsamling, på politistationen. Mønterne var næsten for spændende til at give slip på. Det var Bjørn med det lange hår i midten, som fandt posen.
Stolte børn fra De Tre Huse afleverede i torsdags den møntsamling, de fandt ved deres affaldsindsamling, på politistationen. Mønterne var næsten for spændende til at give slip på. Det var Bjørn med det lange hår i midten, som fandt posen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Børn fandt pose med penge, da de samlede affald

Børnene fra børnehaven i De Tre Huse stødte på andet end affald under den store landsdækkende affaldsindsamling

En tur ud for at samle affald i området tog lidt af drejning for en flok børn fra børnehaven i De Tre Huse. For pludselig kom Bjørn på fem år løbende med mere end bare skrald:

“Jeg så en pose, og jeg troede først, det bare var skrald. Men så fik jeg øje på noget brunt nede i posen - og det var penge,” fortæller den stolte dreng ivrigt til Hillerød Posten.

Godt samtaleemne

Det viste sig, at der nede i posen lå en masse gamle mønter, som sikkert stammer fra en møntsamling. Og det var noget, der var spændende for børnene.

“Det var et rigtigt godt samtaleemne resten af dagen, at vi havde fundet 'en skat'. Børnene har været meget optagede af det,” fortæller pædagog Henriette Jørgensen.

Forinden havde børn og voksne talt om, hvad de skulle gøre, hvis der dukkede noget værdifuldt op ved affaldsindsamlingen. For i materialet fra Danmarks Naturfredningsforening om den årlige affaldsindsamling over hele landet, er der et afsnit om at finde en skat. Her beskrives det, hvordan der faktisk er blevet fundet 21 pengeskabe, 36 punge, tre kasseapparater, en iPod, en tablet, 36 mobiltelefoner, 18 computere og mange flere 'skatte' i affaldsindsamlingerne siden 2010.

I folderen beskrives det også, hvad man skal gøre, hvis man finder værdigenstande: Nemlig aflevere på hittegodskontoret. Derfor havde børnene taget turen ind til politistationen i Østergade, hvor de stolte kunne overbringe poserne med mønter.

“De ville rigtig gerne have beholdt mønterne selv, men det har vi talt om, at det kan vi jo ikke. Men de synes også, det er rigtig skægt at komme herned og aflevere skatten,” siger Henriette Jørgensen.

Nu skal det undersøges, om møntsamlingen er efterlyst fra for eksempel et indbrud.
Nu skal det undersøges, om møntsamlingen er efterlyst fra for eksempel et indbrud.

Håbede på findeløn

Flere af børnene havde håbet, at der var en findeløn - nogle mente endda, at de ville kunne få en ny legeplads eller en helt ny børnehave for pengene.

Men det blev der ikke noget af. For findeløn udbetales kun, hvis det er gangbar mønt, man finder, måtte de forklare ved skranken på hittegodskontoret. Havde det til gengæld været sedler og mønter, som stadig er i brug, får man 10 procent i findeløn.

Men i stedet kunne børnene tage en tur ned til slotssøen i dejlig solskin og spise de medbragte madpakker. Og måske blev der råd til is...

Affaldsindsamlingen

Er blevet arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening siden 2006 og samler op mod 100.000 danskere til en forårsrengøring af naturen

Fandt i år sted over hele landet 2. april. I ugen op til afholdt skoler og daginstitutioner deres egne affaldsindsamlinger.

I Hillerød Kommune var der anmeldt 11 indsamlinger 2. april, og her blev samlet 840 kilo affald, 175 dåser med pant og 291 dåser uden pant.

Publiceret: 11. April 2017 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt