Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bliv frivillig demensven

Gør en forskel for demente og deres pårørende

Alzheimerforeningen har taget initiativ til et koncept, der skal matche frivillige demensvenner med mennesker med demens, og dermed også aflaste de pårørende. Projektet henvender sig til alle, der vil gøre livet lidt sjovere for demente og lettere for dem, der er tæt på dem i hverdagen. Hillerød er blandt de første otte kommuner, der har valgt at engagere sig.

Eksempler på aktiviteter eller samvær kan være at gå en tur sammen, strikke, lave mad derhjemme, spille tennis eller noget helt andet.

Lige børn leger bedst

“Udgangspunktet er, at demensvennen og den demente er lige i aktiviteten. Hvis du eksempelvis elsker at fiske kan du matche med én med demens, der har samme interesse, og så kan I dyrke det sammen og begge få noget ud af samværet. Formålet er at øge livskvaliteten hos den demente og give et velfortjent pusterum til de pårørende”, fortæller Eva Stawicki, der er projektleder i Alzheimerforeningen, i en pressemeddelelse.

I Hillerød kan du høre mere om projektet 20. februar, når der er møde på dagcentret Skovkilen. Her vil kommunens demenskonsulent og demenskoordinator informere jer om projektet, og det vil være muligt at tilmelde sig som 'aktivitetsven'. Demenskoordinator Pia Bregenholt og Eva Stawicki fra Alzheimer foreningen vil deltage i mødet.

I 2015 lancerede Alzheimerforeningen kampagnen Demensvenner. En demensven er en person, der rækker hånden frem, når han eller hun møder et menneske med demens i hverdagen. Enten med forståelse og viden eller en konkret handling. Man kan se det lidt som et førstehjælpskursus, hvor man klædes på til at hjælpe, når og hvis der er brug for det.

Til foråret udvides kampagnen med det nye koncept, så det bliver lettere at matche demensvenner med mennesker med demens. Læs mere på www.demensven.dk/match. srj

Publiceret: 16. Februar 2017 16:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere