Sebastian giver ekstrakoncert i Klaverfabrikken søndag den 22. april klokken 20. Pressefoto
Sebastian giver ekstrakoncert i Klaverfabrikken søndag den 22. april klokken 20. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Billetterne blev revet væk - nu giver Sebastian ekstrakoncert i Hillerød

Sebastian giver to koncerter på samme dag i Klaverfabrikken

Det er lykkedes Klaverfabrikken at stable en ekstrakoncert med Sebastian på benene.

Billetterne til Sebastians første koncert, der spilles søndag den 22. april klokken 15, blev nemlig revet væk på 30 timer, men Klaverfabrikken har nu lavet en aftale med Sebastian om, at han giver en koncert mere samme dag. Så søndag den 22. april klokken 20 går Sebastian altså på scenen igen i Klaverfabrikken, hvor der er plads til 250 publikummer.

Læs også: Kulturnat var en succes: Næstes års dato er på plads

“Når efterspørgslen er særlig stor, som i dette tilfælde med Sebastian, overvejer vi altid muligheden for en ekstrakoncert for alle dem, der er gået forgæves og ikke har fået fat i en billet. Vi melder jo altid tilbage til kunstnerne, når deres koncert er udsolgt, og i samme åndedrag forslog vi, at vi skulle lave en ekstrakoncert, og den var Sebastian med på med det samme,” fortæller Jens Jepsen, der er daglig leder af Klaverfabrikken.

Han tror, at det har haft en synergieffekt, at Klaverfabrikken inden for kort tid præsenterede tre koncerter med lidt mere 'folkelige' navne. Udover Sebastian får Klaverfabrikken nemlig også besøg af Anne Linnet den 18. marts, og Klaverfabrikken har også arrangeret en koncert med den svenske sangerinde på Posen den 22. juni.

Fik du læst: Årets hillerødborger: "Du står bag ved og trækker i trådene"

“Det er jo tre kunstnere, der rammer nogenlunde det samme publikum, så det har nok haft en synergieffekt, og publikum har fået øjnene op for, at vi også arrangerer den slags koncerter,” siger han.

Koncerten med Anne Linnet er udsolgt, og der er i skrivende stund solgt omkring 700 billetter til koncerten med Lisa Ekdahl på Posen, hvor der er plads til cirka 1.500 publikummer.

Publiceret: 09. Januar 2018 15:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt