Heldigvis kom ingen noget alvorligt til, men bilerne var godt smadrede. Foto: Martin Warming
Heldigvis kom ingen noget alvorligt til, men bilerne var godt smadrede. Foto: Martin Warming
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bilist kørte over i modsatte spor: Ramte to modkørende

Det var ifølge politiet en 49-årig hillerødborger, som var skyld i trafikulykken mandag på Isterødvejen

Det var en 49-årig kvinde, som var skyld i mandagens ulykke på Isterødvejen, oplyser Nordsjællands Politi dagen derpå.

Den 49-årige hillerødborger kørte på Isterødvejen mandag omkring kl. 16.10 mod nordvest, da hun af ukendte årsager trak over i modsatte kørebanehalvdel, oplyser politiet.

I modsatte kørebane snittede hun en modkørende bil, som blev ført af en 57-årig kvinde fra Hørsholm. Hun blev skubbet ud i rabatten.

Kvinden fra Hillerød ramte endvidere en tredje bil, en taxa som en 47-årig mand fra Skibby kørte. Taxaen snurrede rundt og endte i autoværnet.

To kørt på hospitalet

Der var ifølge politiet “ingen personskader, men betydelige materielle skader”. Indsatslederen på ulykkesstedet fortalte, at to personer blev kørt til kontrol på Hillerød Hospital.

Ulykken skete på Isterødvejen mellem Overdrevsvejen og Kirkeltevej ved Kokkedal.

Politiet måtte spærre vejen, mens der blev ryddet op efter ulykken, men kort efter klokken 17 blev vejen åbnet for trafik igen i begge retninger.

Ulykken skete cirka midtvejs mellem Overdrevsvejen og Kirkeltevej. Foto: Martin Warming
Ulykken skete cirka midtvejs mellem Overdrevsvejen og Kirkeltevej. Foto: Martin Warming
Publiceret: 28. Marts 2017 10:45
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere