Hillerødsholmskolens elever måtte gå ind i deres klasser, da en mand optrådte voldeligt foran skolen i fredags. Arkivfoto
Hillerødsholmskolens elever måtte gå ind i deres klasser, da en mand optrådte voldeligt foran skolen i fredags. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bilist gik amok: Stak skoleelev en hård lussing

Mandlig bilist blev tilsyneladende så sur over, at elever gik ind over vejen foran ham, at han stoppede sin bil og gav den ene en lussing

Politiet måtte fredag formiddag rykke ud til et voldeligt optrin ved Hillerødsholmskolen.

Det skete omkring klokken 9.45, hvor tre drenge fra skolen havde været i Netto og gik på Thurasvej tilbage mod skolen, oplyser Nordsjællands Politi.

Her kom en bil kørende, og drengene fik ifølge politiets døgnrapport det indtryk, at bilisten ville standse, så de krydsede vejen foran ham. Men bilisten klodsede bremserne i, rakte langefingeren i vejret mod drengene og råbte 'hvad laver du?' til den bagerste af de tre drenge.

Derefter holdt manden i bilen ind til siden og gik hen til drengene, beretter politiet. Han sparkede til den bagerste drengs cykel og gav ham “en hård lussing på kinden,” forklarer politikommissær Henrik Rasmussen fra Nordsjællands Politi til Hillerød Posten.

Derefter forlod manden stedet. Manden, som er 44 år og bor i Hillerød Kommune, blev senere anholdt på sin arbejdsplads i Brøndby. Han er nu sigtet for vold, oplyser Henrik Rasmussen.

Læs også: Arkæologer viser fund fra hospitals-pladsen frem

Gå ud i klasserne

Da politiet blev tilkaldt, bad de skolens personale om, at eleverne skulle gå ud i klasserne med deres lærere, indtil der var styr på situationen.

“Så de gik ud i klasserne og tog det stille og roligt. Politiet kom hurtigt, efter de blev tilkaldt, og der kom hurtigt styr på situationen. Det hele blev afblæst efter 15-20 minutter, hvorefter vi kunne sige, at nu var der ikke noget at være nervøs eller bange for,” fortæller skoleleder Søren Skals.

“Enkeltstående tilfælde”

Der var ingen andre involveret i sagen end de tre drenge, siger han:

“Men det er klart, at når de kommer ud for sådan en episode, er det vores ansvar at tage hånd om dem, og vi taler med eleverne om det. Lærerne blev orienteret i spisepausen, så de kunne gå ud og tale med deres elever om episoden. Det er heldigvis et enkeltstående tilfælde. Så ingen skal være bange for at være her,” siger skolelederen, som forklarer, at både lærere og elever tog den grimme oplevelse meget pænt.

Publiceret: 22. August 2017 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt