Alt for få bilister kender til mulighederne for at få digital radio i bilen, selv om man ikke har en indbygget DAB Plus-radio. Foto: Mere Radio

Alt for få bilister kender til mulighederne for at få digital radio i bilen, selv om man ikke har en indbygget DAB Plus-radio. Foto: Mere Radio

Danskerne ved for lidt om digital radio i bilen

Mindre end hver tredje hører DAB-radio i bilen, viser undersøgelse

Af
Jens Overgaard

radio Det er kun et fåtal af bilisterne på de danske veje, som har taget hul på mulighederne for digital DAB Plus-radio.

Det viser en undersøgelse fra Epinion.

Her svarer mindre end hver tredje, at de lytter til digital radio, næsten hver anden kan slet ikke, mens resten ikke ved, om de kan.

Den sidste gruppe af bilister er ikke klar over, hvordan de omstiller deres radio til det nye DAB Plus-signal, som trådte i kraft forrige efterår, eller om deres radio overhovedet kan tage DAB-signalet.

At der ikke er flere, som tror, de kan modtage digital radio i bilen, skyldes i stor stil, at danskerne er glade for FM-radio. Men årsagen er i mange tilfælde også et begrænset kendskab til mulighederne for at få digital radio i bilen.

Selv om EU har bestemt, at alle nye biler fra 2021 skal kunne modtage DAB Plus-signalet, er der herhjemme fortsat få, som har standardmonteret DAB-radio fra ny. Det behøver dog ikke at afholde bilister fra at kunne bruge de muligheder, der er i de digitale radiostationer, som bl. a. omfatter DR's vifte af så forskellige kanaler som DR P6 Beat eller DR P8 Jazz.

Lytte på mange måder

Tobias Enné, som er talsmand for sekretariatet Mere Radio, der står bag en national oplysningskampagne om digital radio, peger nemlig på, at man kan lytte til den digitale radio på en række måder, selv om man har en konventionel FM-radio i bilen.

"Mange af os ved ikke, hvordan man kan gøre bilradioen digital. Den gode nyhed er, at det faktisk er ganske enkelt. Med en adapter kan man f.eks. lytte til DAB-radio via sin nuværende FM-radio, og det gør det til en oplagt mulighed for bilisterne, som savner mere radioindhold til køreturen. Derudover bør man være opmærksom på, om der er mulighed for at tilslutte sin mobiltelefon enten trådløst eller via et stik, når man kigger på ny bil," lyder anbefalingen fra Tobias Enné.

Sådan får du DAB

Hvis radioen i din bil har bluetooth, kan du benytte dette til at forbinde din smartphone til denne. Tjek først, om bluetooth er aktiveret pa din smartphone og i bilen.

Du kan ogsa lytte til digital radio ved hjælp af et USB-kabel - f.eks. Apple Carplay - eller et kabel til radioens AUX-indgang, der kobler din smartphone til bilens lydanlæg.

Det kræver, at radioen har en af delene og kan kobles til telefonen.

Med en DAB Plus-adapter bliver din FM-radio opgraderet til en DAB Plus-radio. Adapteren far strøm fra cigarettænderen, og signalet modtages fra en antenne i forruden.

Ifølge undersøgelsen lytter de fleste af dem, der hører DAB-radio, til dette gennem deres mobiltelefon, dernæst følger en decideret DAB-radio fulgt af en DAB-adapter og internetradio.

Publiceret 20 May 2019 14:53