Bilsalget i januar – der skal målfoto til

To danske bilimportører dominerer

Af
Flemming Haslund

BILSALG Vel siger både Semler med bl.a. Volkswagen plus Audi og Interdan med f.eks. Peugeot samt Citroën, at de ikke måler sig op mod hinanden. Men det er jo svært at lade være, ikke sandt? Når nu to danskejede importører dominerer bilsalget i den grad.

Så vi sammenligner alligevel. Og konstaterer, at der er god grund til ægte champagne hos Interdan i Glostrup, mens den efter fintælling faktisk også godt kan stå på bobler hos Semler i Brøndby.

21.352 er antallet af solgte biler i januar. Pressefoto

21.352 er antallet af solgte biler i januar. Pressefoto

For første måned af 2019 blev ved første øjekast Interdans med Peugeot på førstepladsen og Citroën på anden og femtepladsen.

Semler-gruppens bedste placering er Golf på listens tredjeplads og dernæst Polo på plads nummer syv.

Men målt på det samlede antal biler på top ti-listen, ser det noget anderledes ud. For beregnet på denne måde er Semler pludseligt ikke ret meget bagud, faktisk færre end 150 biler.

Regnestykket ser sådan ud: Det samlede antal biler fra Interdan på salgslistens top ti er 2.409, Semler er lige i slipstrømmen med et samlet antal på 2.271.

Publiceret 18 February 2019 15:41