Ullerød kirke starter igen til april op med Babysalmer og De må synger.
Ullerød kirke starter igen til april op med Babysalmer og De må synger.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Babysalmer og De små synger i Ullerød kirke

Babysalmesang har spredt sig til mange kirker gennem de seneste år og har dannet ramme om hyggeligt samvær for babyer sammen med deres mor/far. Den nye sæson i Ullerød kirke begynder torsdag 6. april i henholdvis kl. 9.30 og 10.30. 'Babysalmesang' er for børn i alderen 2-12 mdr. sammen med mor/far.

”Vi synger vers af udvalgte salmer og laver bevægelser eller dans til (mange af vore salme-melodier er oprindeligt dansemelodier) og desuden er der børnesange og rim/remser, der kan bruges på puslebordet eller i andre situationer derhjemme. Vi bruger enkle effekter til at variere sangene med, såsom tørklæder, rasleæg, sæbe-bobler m.m., så barnets opmærksomhed fanges. Og pauser til bare at lytte og være i kirkerummet,” fortæller Tine Matthews der er Kirke og kulturmedarbejder i Ullerød kirke.

Det samme program følges hver gang, evt. med små ændringer undervejs. Efter nogle gange er det tydeligt, at børnene genkender sangene/ritualet og føler sig trygge ved det.

”'De små synger' er for børn i alderen 1-4 år. Det henvender sig til forældre, bedsteforældre, dagplejemødre og andre, der gerne fortsat vil have mulighed for at benytte sig af et dejligt musikalsk samvær mellem barn og voksen i den unikke ramme, som kirkerummet udgør. Vi synger, danser, leger og spiller nye og gamle børnesange, yndlingssange og fagte-sange, og der fortælles historier med smårekvisitter, så der både er grin og gys for store og små,” fortsætter Tine Matthews. 'Babysalmesang' og 'De små synger' foregår i kirken, for at give barnet en fortrolighed med kirkerummet. Det varer ca. 45 min. hver gang. På hvert hold er der op til 12 børn i selskab med mor/far, bedste elle andre. Efter de ca. 45 min. med sang, musik og bevægelse er der mulighed for at få en kop kaffe/the eller vand med en bolle og lidt frugt til. Samt at få snakket sammen.

Tilmelding efter først til mølle-princippet. Til kirke og kulturmedarbejder Tine Matthews på mail tma@km.dk, der også oplyser om pris mm.

Publiceret: 19. Marts 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere