Velbekomme - 2,6 kilo burger. Burgeren skal helst bestilles på forhånd, fordi den tager cirka 17-18 minutter at lave. Og så er der ikke plads til andet på grillen i mens. Foto: John Jessen Hansen
Velbekomme - 2,6 kilo burger. Burgeren skal helst bestilles på forhånd, fordi den tager cirka 17-18 minutter at lave. Og så er der ikke plads til andet på grillen i mens. Foto: John Jessen Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Et måltid der er en kæmpe værdig

Fem medarbejdere dystede fredag på Skovgrillen om, hvem der havde den største mavesæk

Det var lidt af en manddomsprøve, fem medarbejdere fra Birkegården A/S fredag skulle igennem på Skovgrillen i Hillerød. Frokosten bestod nemlig af en gigantisk burger på 2,6 kilo:

"Vi kører nogle interne konkurrencer i firmaet, hvor vi udfordrer hinanden. Den, der spiser mindst, skal betale gildet," fortalte en af de sultne deltagere i væddemålet.

Synet af burgerne, der blev båret ind, som var de mellemmåltider til en kæmpe i et eventyr, fik dog panderynkerne frem på deltagerne.

"Neeeej," lød det, inden de gik til opgaven med forskellige metoder.

En skar burgeren ud i fine lagkagestykker, mens en anden tog den øverste bollehalvdel af med ordene:

"Taktikken må være at spise det tungeste først..."

300 gram bacon

Burgeren koster 250 kroner og består af 1,6 kilo kød, 200 gram ost, 300 gram bacon, en specialfremstillet burgerbolle, dressing og så lidt af det sunde: tomat, agurk, salat og løg. Burgeren bliver vejet før og efter, man kaster sig over den, og i grillen hænger en liste med fotos af dem, der har spist mest. I øjeblikket fører Peter Skovskole, som har spist 2465 gram af sin burger.

Skovgrillens indehavere, Frank og Annette Jensen, kalder burgeren en "taxaburger":

"Folk kommer og vil have større og større burgere - og især taxachauffører efterspørger det," forklarer Frank Jensen.

Der er flest mænd, der sætter tænderne i den gigantiske burger. Dog har Fie Lander sneget sig op på listens nummer 4, fordi hun har fortæret 2200 gram af sin burger.

Det lykkedes da også lige nøjagtig en af medarbejderne fra Birkegården at komme på top 10 listen over ædedolke: Dennis Jørgensen spiste 1890 gram burger. Hvis han havde spist bare to gram mere, var han blevet nummer ni, men han var "helt færdig". Taberen, som måtte punge de 1250 kroner ud, blev Ole Eriksen, som "blot" spiste omkring halvdelen - nemlig 900 gram.

En medarbejder, Jan Kragh, foreslog at gøre udfordringen til en årlig begivenhed:

"Men det var der ikke lige stemning for. Vi havde ondt i maven."

Videoklip af de fem deltageres måltid kan senere ses på www.youtube.com.

De fem medarbejdere havde beregnet cirka en halv time til måltidet.
De fem medarbejdere havde beregnet cirka en halv time til måltidet.

Nogle deltagere skyllede burger-bidderne ned med øl - andre med vand.
Nogle deltagere skyllede burger-bidderne ned med øl - andre med vand.
Dennis Jørgensen for bordenden blev vinderen af dysten.
Dennis Jørgensen for bordenden blev vinderen af dysten.
Den, der spiser mest af sin taxaburger, får sit foto på hitlisten på Skovgrillen.
Den, der spiser mest af sin taxaburger, får sit foto på hitlisten på Skovgrillen.
Publiceret: 01. September 2008 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt