Dan Riise opfordrer direktionen og bestyrelsen i EON Varme Danmark til at tage et møde med forbrugerne i Skævinge. Foto: Steen Trolle
Forkerte beslutninger hos flertallet i det gamle Skævinge Byråd. Det er årsagen til, at fjernvarmeforbrugerne i Skævinge rammes af pludselige prisstigninger på flere hundrede procent fra EON Varme Danmark, som har overtaget fjernvarme-forsyningen i Skævinge.
Det mener byrådsmedlem Dan Riise (V), som siden marts har været medlem af EON Varme Danmarks bestyrelse, hvor han er valgt ind af byrådet som repræsentant for forbrugerne.
Det var flertallet bestående af konservative og Socialdemokraterne, som i 1997 vedtog at bygge fjernvarmeværket i Skævinge, og det var samme flertal, som nogle år senere solgte forsyningsnettet til Nesa, som siden videresolgte forsyningsnettet til EON Varme Danmark. Venstre var fra starten modstander, fordi man ikke troede på økonomien i projektet, og det er netop den dårlige økonomi, som i dag rammer forbrugerne i Skævinge:
Alt for billig varme
"Vi troede ikke på de varmepriser, som man gik ud og lovede forbrugerne. De beregninger, som lå til grund, stammede fra nogle store byer med etageejendomme, som ikke kunne sammenlignes med Skævinge," siger Dan Riise.
Da kommunen siden solgte fjernvarmenettet til Nesa, skete det på den betingelse, at varmepriserne ikke måtte stige de næste to år. Det skete på et tidspunkt, hvor prisen på olie og gas var stigende, og dermed var der i følge Dan Riise placeret en tikkende økonomisk bombe under fjernvarmeforsyningen:
Gælden voksede
"Det betød, at forbrugerne betalte stadig mindre for varmen end den rent faktisk kostede. Dermed voksede gælden, og det var selv sagt ikke særligt smart, når fjernvarmeforsyningen skal drives efter et hvile-i-sig-selv-princip," siger Dan Riise.
Nesa blev siden tvunget til at videresælge forsyningsnettet, fordi samme selskab i følge en ny lov ikke må eje både fjernvarmeværk og forsyningsnet. Dermed overtog EON Varme Danmark et forsyningsnet med en stor gæld, og det er denne gæld, som nu rammer forbrugerne i Skævinge:
Forstår forbrugernes vrede
"Jeg kan godt forstå, at forbrugerne er vrede over prisstigningerne. Jeg føler med dem. Men der er ikke noget at gøre. EON Varme Danmark skal overholde varmeforsyningsloven. Den kræver, at faste omkostninger skal pålægges faste tariffer. Derfor har man været nødt til at hæve de faste tariffer. Det store problem i Skævinge er, at prisen har været holdt kunstigt nede, og derfor bliver prisstigningerne meget voldsomme," siger Dan Riise.
I følge venstre-manden er området gennemkontrolleret af myndighederne, og EON Varme Danmark er forhindret i at tjene penge på varmeforsyningen, som skal hvile i sig selv.
"EON er underlagt samme regler som de kommunale værker. Forbrugerne kan være trygge ved, at der ikke foregår noget forkert. Men jeg vil godt medgive, at vi har været for dårlige til at forklare situationen for forbrugerne," siger Dan Riise.
Som beboer i Skævinge og medlem af EON-bestyrelsen får han selvsagt mange spørgsmål om sagen:
"Jeg vil opfordre bestyrelsen og direktionen til at holde et informationsmøde for forbrugerne. Og så må vi alle i øvrigt håbe på, at situationen bliver mere gunstig i fremtiden i takt med, at der sluttes flere forbrugere til værket og at gælden afvikles," siger Dan Riise.
Publiceret: 13. August 2008 10:00
Thorbjørn Risager Band er et af de flittigst udlandsturnerende bands lige nu. Men de har også tid til at gæste danske scener og bandet lægger også...
05-02-12 | Læs hele artiklen
Kirkerne i Hillerød Provsti vil igennem to et halvt år synge sig igennem alle 791 salmer i salmebogen. Maratonet skal åbne for glæden ved at synge...
05-02-12 | Læs hele artiklen
Landsforeningen Bedre Psykiatri inviterer til en gratis oplysnings- og informationsaften den 7. februar klokken 19 i Kedelhuset på Fredensvej 12B,...
05-02-12 | Læs hele artiklen
En kræftdiagnose kan være forbundet med både fysiske og psykiske smerter, som fylder i hverdagen. Derfor har Kræftens Bekæmpelse i Hillerød oprettet...
05-02-12 | Læs hele artiklen
Sundhedsplejerskerne i Hillerød gør også gerne reklame for Mamma Mia, som betegnes som en slags "integration i lifthøjde"."Jeg ser det som et rigtig...
05-02-12 | Læs hele artiklen
Det holdt hårdt, men Nordsjælland Håndbolds damer var skarpest i slutfasen og kunne rejse hjem fra Nørrebro med en sejr på 20-19 over USG. Det var...
04-02-12 | Læs hele artiklen
Lørdag formiddag blev der uddelt tæsk til de stakkels fastelavnstønder hos BioCity på Ndr. Jernbanevej. Godt 30 børn var mødt op for at give tønderne ...
04-02-12 | Læs hele artiklen
Enden af Nordsjællands pokaleventyr, der blandt andet bød på en udesejr over Bjerringbro-Silkeborg, stoppede da holdet tabte 22-19 til Aalborg...
04-02-12 | Læs hele artiklen
Opdateret...En hunde-patrulje fra Nordsjællands Politi var natten til lørdag på rundering i Hillerød ved 01.15-tiden, hvor betjentene fik øje på en...
04-02-12 | Læs hele artiklen
Hvordan gik det til, da Hillerød blev besat af tyskerne og siden befriet? Hvad skete der under den lokale modstandskamp? Hvordan mindes befrielsen i...
04-02-12 | Læs hele artiklen
Under efterforskningen af en sag om indbrud i en varevogn, kom Nordsjællands Politi på sporet af en 19-årig mand på Østervang i Hillerød, oplyser...
04-02-12 | Læs hele artiklen
50 år og 1.853.652 kroner. Sådan hedder to nøgletal for FiF Fodboldens Venner, der 9. februar fejrer et halvt århundredes venskab med fodboldklubben....
04-02-12 | Læs hele artiklen