Antropologerne Henriette Lund Skyberg og Lasse Sinding Kristensen har med en undersøgelse hjulpet leder af Hillerød Motionsvenner, Kirsten Dalgaard til få bekræftet, hvad gruppen gør godt.
Antropologerne Henriette Lund Skyberg og Lasse Sinding Kristensen har med en undersøgelse hjulpet leder af Hillerød Motionsvenner, Kirsten Dalgaard til få bekræftet, hvad gruppen gør godt.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Antropologers undersøgelse blev en øjenåbner for motionsvenner

Hillerød Motionsvenner har fået stor glæde af antropologers undersøgelse, som nu skal være med til at udvikle gruppen

En ny og forbedret folder om foreningen. Bedre kommunikation med personalet i træningssektionen. Årlige samtaler med de frivillige under fire øjne.

Der er masser af input til, hvordan Hillerød Motionsvenner bliver en endnu mere velfungerende frivilliggruppe, efter at to antropologer har lavet en stor undersøgelse af gruppen.

De to antropologer, Henriette Lund Skyberg og Lasse Sinding Kristensen, har i undersøgelsen interviewet 16 motionsvenner og 11 borgere, som har glæde af en motionsven.

Leder og koordinator for motionsvennerne, Kirsten Dalgaard, kom selv med initiativet til undersøgelsen:

"Jeg spurgte frivilligcenterets leder, Anette Nielsen, om det kunne lade sig gøre at få undersøgt nøjere, hvad det er, vi gør. For jeg har en fornemmelse af, at Hillerød Motionsvenner har en rigtig god effekt, men jeg vil gerne have bekræftet det udfra. Samtidig følte jeg mig ikke selv i stand til at gennemføre og overskue så stor en undersøgelse. Så det var dejligt, at Anette sagde, "det tager vi os af"," siger hun.

Få fortrinlighederne frem

Centerleder Anette Nielsen ser to fordele i at få undersøgt de frivillige grupper:

"Det giver en mulighed for både at se fortrinlighederne i tiltaget og samtidig få øje på områder, hvor gruppen kan lave forbedringer, for eksempel i samarbejdet med de frivillige eller med kommunen. Motionsvennerne ved jo langt hen ad vejen, at det arbejde, de gør, virker, men det giver noget ekstra, når andre kigger nærmere på effekten af arbejdet. Det giver en selvtillid, som kan styrke organisationen."

Kirsten Dalgaard fra motionsvennerne betegner undersøgelsen som en "øjenåbner":

"Der er kommet beretninger frem, som jeg slet ikke forestillede mig. Det er historier om venskaber og positiv udvikling, men også om problemer, som kræver afklaring. Det er en meget imponerende gave at have fået lavet sådan en undersøgelse," siger hun.

De mange positive tilkendegivelser i rapporten kan Kirsten Dalgaard nu bruge til at forbedre informationen om Hillerød Motionsvenner. Det, håber hun, kan lokke flere frivillige til foreningen, hvor 24 frivillige hjælper svage, ældre borgere til at holde sig fysisk aktive.

"Vores folder kan få en anden kvalitet, nu hvor vi kan bruge de mange udsagn fra interviewene. Det er en fantastisk hjælp til at få andre mennesker til at forstå, hvem vi er," siger hun.

Undersøgelsen har plantet flere ideer til fremtidige handlinger i gruppen. For eksempel kan samarbejdet med kommunens demensaflastere styrkes, og Kirsten Dalgaard vil også gerne give tid til i fremtiden at mødes med de frivillige under fire øjne.

Samtidig har undersøgelsen plantet tanker om, hvordan arbejdet i gruppen kan omstruktureres, så det hele ikke hviler så meget på enkeltpersoner. Arbejdet kommer på skrift, så andre lettere kan inddrages i det - også den dag hvor Kirsten Dalgaard eventuelt skulle trække sig tilbage som leder.

Håber at undersøge flere

Centerleder Anette Nielsen håber, at flere foreninger eller grupper får mulighed for at blive undersøgt:

"Vi var så heldige denne gang at få hjælp fra to unge, nyuddannede antropologer, som var i praktik her. Men vi synes, det er et rigtig godt redskab og håber, at nogle andre kunne have lyst til at lave lignende undersøgelser her - og samtidig har vi øje for, at det er projekter som dette, vi kunne søge penge til i fremtiden," siger hun.

Hør mere om undersøgelsen til et oplæg i Frivilligcenter Hillerød, bag biblioteket, onsdag den 22. januar klokken 16.30.

Publiceret: 21. Januar 2014 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt