Der var fem tvangsauktioner i Hillerød i perioden fra januar til og med november i år, viser tal fra Boligsiden.dk. Modelfoto
Der var fem tvangsauktioner i Hillerød i perioden fra januar til og med november i år, viser tal fra Boligsiden.dk. Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Antallet af tvangsaktioner er faldet markant i Hillerød

Antallet af tvangsauktioner i Hillerød er mere end halveret på et år

Der er blevet afholdt 2.290 tvangsauktioner fra januar og frem til 1. december i år. Og sammenligner man med samme periode i 2016, er der tale om et fald på 3,3 procent. Men i Hillerød er faldet markant større end på landsplan, viser tal fra Boligsiden.dk.

Fik du læst: Øv: Julemøllen på Torvet overmalet med graffiti

”Det generelle fald i antallet af tvangsauktioner skyldes ganske enkelt, at det går bedre på boligmarkedet. Når efterspørgslen stiger, er der langt bedre mulighed for at sælge til en gunstig pris på almindelige markedsvilkår inden selve tvangsauktionen. Og mange vil opleve, at de rent faktisk kan sælge til langt mere i frit udbud, og at det derfor er mere økonomisk forsvarlig løsning end at gennemføre en tvangsauktion,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Kun i en enkelt region er der tale om en stigning, og det er i Region Midtjylland, hvor der har været 3,4 procent flere tvangsauktioner i år. Netop her ligger de tre kommuner med den største stigning i landet.

Fik du læst: Det bliver dyrere at få hentet affald næste år

Retter man derimod blikket mod de kommuner, der har oplevet det største fald, er top tre fordelt på tre forskellige regioner. Det drejer sig om kommunerne Hillerød, Norddjurs og Mariagerfjord. Alle tre ligger nogenlunde på niveau med Hillerød i top med et fald på hele 55 procent i antallet af tvangsauktioner. I perioden fra januar til og med november 2016 blev der afholdt 11 tvangsauktioner i hillerød mod bare fem i samme periode i år.

”Hvis priserne på ejerboliger i Danmark fortsætter med at stige, eller såmænd bare holder niveau i 2018, er min klare forventning, at der vil ske et yderligere fald i antallet af tvangsauktioner på landsplan,” siger Birgit Daetz il Boligsiden.dk.

Publiceret: 28. December 2017 19:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten